En kea-parak ved navn Bruce har overrasket forskere verden over med sin evne til at tilpasse sig et liv uden overnæb. Den alpine parak, der er hjemmehørende i New Zealands bjerge, mistede som ung sin overnæb i en ulykke. Alligevel har han formået at blive den dominerende han i sin flok – kaldet en 'circus' – på Willowbank Wildlife Reserve i Christchurch.

Ifølge en ny undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Current Biology, har Bruce opnået sin status som alfahan ved hjælp af en helt unik kampteknik. Han udkæmper næsten 'turneringer' med det, der er tilbage af sit næb, en adfærd forskerne betegner som 'næb-jousting'.

Selvlært innovation

Forskere fra Kea Animal Minds Lab ved University of Auckland undersøgte i 2021 Bruce og andre keaer uden fysiske handicap. De opdagede, at Bruce havde udviklet en usædvanlig præningsmetode for at kompensere for sit manglende overnæb. Han havde fundet ud af, hvordan han kunne bruge små sten til at rense sine fjer. Ved at placere stenene mellem underkæben og tungen gnubbede han dem langs sine fjer.

Mens andre keaer lejlighedsvis også legede med sten, foretrak de større sten og brugte dem aldrig til rengøring. Bruce havde altså ikke lært sin adfærd ved at iagttage andre fugle – han havde fundet på det selv. Forskerne konkluderede, at dette var et bevis på keaernes høje problemløsningsevner og muligvis et eksempel på bevidst brug af redskaber.

Proteser afvist af hensyn til dyrevelfærd

På trods af muligheden for at udstyre Bruce med en protese, har hans plejere på reservatet valgt at lade ham være. De frygter, at en protese ville påføre ham unødig stress og tvinge ham til at genlære sin adfærd fra bunden. I stedet respekterer de hans tilpasningsevne og ser ham som et eksempel på, hvordan dyr kan overkomme fysiske udfordringer gennem innovation.

Bruce' historie illustrerer ikke blot keaernes intelligens, men også vigtigheden af at forstå og respektere dyrs naturlige tilpasningsevner. Hans evne til at udvikle nye strategier viser, at handicap ikke nødvendigvis er en begrænsning, men snarere en mulighed for at opdage nye løsninger.