Kaktus i fare: Den sjældne Copiapoa kæmper for overlevelse i Atacama-ørkenen

Den livgivende tåge i Atacama

Om morgenen er lyset i Atacama-ørkenen i det nordlige Chile en dæmpet gråtoning. Stedvis er jorden fugtig, fugtet af den tykke tåge, der driver ind over klipper og stenede skråninger ved daggry. Det lokale fænomen, kaldet camanchaca, bringer liv til et område, hvor det nogle gange ikke regner i årtier. Takket være denne tåge trives nogle af verdens sjældneste kaktusser langs de stejle kystskråninger omkring byen Paposo – heriblandt Copiapoa.

Disse planter henter næsten al deres vand fra havtågen, hvilket understøtter en overraskende biodiversitet i et ellers ugæstfrit miljø.

Frivillige kortlægger kaktusarternes forsvinden

Få kender ørkenen bedre end Mauricio González. Med sin frivillige gruppe, Caminantes del Desierto (Ørkenvandrere), patruljerer han regelmæssigt Atacama med notesbog, kamera og vand for at kortlægge kaktusbestande og dokumentere forandringer.

De seneste år har gruppen observeret alarmerende mønstre: ”Vi har set hele kaktusbestande dø – hundredvis af planter, der simpelthen forsvinder,” fortæller González. Når tågens fugtighed ikke længere er tilstrækkelig, overopheder planterne. Frivillige forsøger at vande dem, ”men ofte kommer vi for sent. Så finder vi kun rester – bogstaveligt talt forkullede af solen.”

Mange Copiapoa er over hundrede år gamle og tilpasset ørkenens ekstreme forhold. Men klimaforandringer – højere temperaturer, tørrere vinde og mindre tåge – presser dem ud over deres grænser.

Ulovehandel truer de sjældneste arter

En anden trussel forstærker krisen: ”Vi har også observeret massiv udgravning af sjældne arter til den illegale handel,” siger González. Lokale plyndrere graver planterne op for en blomstrende global sortbørs. ”Et tab, der ikke kan repareres uden eksperters og offentlighedens hjælp.”

Copiapoa er blandt de mest truede kaktusslægter i verden. Forskere diskuterer stadig deres taksonomi, men Den Internationale Union til Bevarelse af Naturen (IUCN) har vurderet 39 arter og listet 29 som truede. Seks er klassificeret som kritisk truede.

International handel er reguleret eller forbudt under CITES (Konventionen om international handel med truede arter), som styrer grænseoverskridende handel med vilde arter for at forhindre overudnyttelse. Systemet gælder også for Copiapoa.

Efterspørgsel driver den ulovlige handel

Botaniker Pablo Guerrero fra Universidad de Concepción peger på den stigende ulovlige udgravning som særligt bekymrende. Han knytter den direkte til international efterspørgsel: ”Købere ønsker at eje et stykke ørken – helst med alle de naturlige mærker fra vildmarken,” forklarer han. For mange samlere er Copiapoa blevet statussymboler, især når planterne kommer direkte fra deres naturlige levested.

Smartphones og sociale medier har gjort handelen lettere: ”Meget foregår via Facebook og Instagram. Købere kan selv vælge planterne. Nogle sælgere sender endda live-videoer fra ørkenen og spørger, hvilke planter de skal grave op,” siger Guerrero.

Den seneste IUCN-vurdering af arten er værre end for ti år siden, understreger han. ”Disse trusler virker ikke isoleret. De forstærker hinanden.”

Forskere og frivillige kæmper for at redde Copiapoa

Forskere og lokale grupper arbejder nu på at dokumentere og beskytte de tilbageværende bestande. Men tiden er knap. Copiapoa er ikke blot en sjælden plante – den er et symbol på ørkenens sårbarhed over for menneskelig indgriben og klimaforandringer.