Når medicin ikke er nok: Advokater som en del af behandlingsteamet
Dr. Barry Zuckerman og hans kolleger ved Boston Medical Center stod over for en umulig opgave. Uanset hvor god den medicinske behandling var, hjalp det ikke børn med astma på lang sigt, hvis de blev sendt tilbage til hjem med skimmel, skadedyr og usunde forhold. Løsningen kom i 1993, da Zuckerman integrerede en ny specialist i teamet: en advokat.
Dermed var medicinsk-juridisk partnerskab (MLP) født. I denne model arbejder advokater side om side med sundhedspersonale for at tackle de sociale og juridiske barrierer, der forhindrer patienters helbredelse. Det kan eksempelvis være at skrive breve til udlejere for at få rettet mangelfulde boliger, hjælpe med at sikre fødevarehjælp eller Medicaid, eller rådgive om rettigheder i forbindelse med arbejdsmiljø.
MLP-modellen viser resultater: Studier dokumenterer færre hospitalsindlæggelser, reducerede astmaanfald og generelt bedre helbred blandt patienter. Alligevel er metoden stadig relativt ukendt. I dag har over 450 sundhedsorganisationer i 49 amerikanske delstater og Washington D.C. etableret et MLP.
Advokater skaber strukturelle forandringer
Ud over at løse individuelle sager, spiller advokaterne i MLP’en en vigtig rolle i at uddanne læger i samfundsindflydelse. Dette gør det muligt for sundhedspersonale at deltage i lovgivningsmæssige processer og påvirke politik, der kan ændre strukturelle problemer i lokalsamfundene.
Et samfund i krise: Hvorfor bliver vi stadig sygere?
Trods fremskridt inden for moderne medicin, er sundheden i mange vestlige lande blevet dårligere. Kroniske sygdomme stiger, forventet levetid falder blandt dem uden en universitetsuddannelse, og psykisk sygdom breder sig i et alarmerende tempo. Nogle eksperter taler endda om en psykisk sundhedsepidemi.
I sin nye bog Empire of Madness: Reimagining Western Mental Health Care for Everyone stiller internisten Khameer Kidia spørgsmål ved det traditionelle syn på psykisk sygdom. Kidia, der arbejder både på Brigham and Women’s Hospital i Boston og leder en mental sundhedsorganisation i sit hjemland Zimbabwe, argumenterer for, at uretfærdighed og fattigdom er direkte årsager til sygdom – herunder psykisk lidelse.
Kidia kritiserer det vestlige sundhedssystem for at overse de historiske og strukturelle årsager til sygdom, såsom kolonialisme, kapitalisme og udnyttelse fra rige lande og store selskaber. Han understreger dog, at hans kritik ikke er rettet mod moderne medicin som sådan:
"Vær ikke bange: Jeg er læge, ikke scientolog."
Helbredelse kræver mere end medicin
Kidia er ikke alene om at udfordre det traditionelle medicinske paradigme. Han følger i fodsporene på andre fremtrædende forskere og læger, såsom Bessel van der Kolk, Gabor Maté og Rupa Marya, der alle peger på, at faktorer som traumer, kulturel miljø og sociale medier spiller en afgørende rolle for vores mentale velbefindende.
Kidias unikke perspektiv kommer fra hans erfaring med at arbejde både i USA og Zimbabwe. Han oplever, hvordan kulturelle og økonomiske forhold afgør, hvad der virker som helbredelse. Hans bog opfordrer til en fundamental ændring i, hvordan vi forstår og behandler sygdom – en tilgang, der tager højde for fattigdom, ulighed og historisk uretfærdighed.
Medicinsk-juridiske partnerskaber og bøger som Kidias er eksempler på, hvordan sundhedsvæsenet kan udvikle sig for at tackle de dybereliggende årsager til sygdom – ikke blot symptomerne.