Centralbanker frygter for stabilcoins: En trussel mod det globale pengesystem

Centralbanker har tidligere diskuteret, hvorvidt stabilcoins udgør en risiko. Nu er bekymringen imidlertid ikke længere om, hvorvidt de er farlige, men hvem der kontrollerer dem, og hvordan. Den 20. april opfordrede BIS' generaldirektør, Pablo Hernandez de Cos, til globalt samarbejde om regulering af stabilcoins, som han betegnede som "afgørende vigtigt".

Den Internationale Opgørelsesbank (BIS) – ofte omtalt som centralbankernes centralbank – har tidligere advaret mod stabilcoins, men tonen er blevet skarpere. De Cos advarede blandt andet om:

• Bankstormløb: Hvis investorer i stor skala forsøger at indløse stabilcoins samtidig, kan det udløse markedsuro.
• Dollarisering af økonomier: Dollar-bundne stabilcoins kan accelerere udviklingslandenes afhængighed af amerikansk valuta.
• Fragmenteret regulering: Private aktører kan udnytte forskelle i lovgivning på tværs af landegrænser.

Disse advarsler afspejler en bekymring for systemiske risici – en markant forskel fra tidligere fokus på investorbeskyttelse.

Hvad er en stabilcoin?

En stabilcoin er en kryptovaluta designet til at holde en stabil værdi i forhold til en traditionel valuta, såsom amerikanske dollar. De to største stabilcoins, Tether (USDT) og USD Coin (USDC), udgør tilsammen omkring 85% af de i alt 315 milliarder dollars i cirkulation.

I modsætning til traditionelle bankindskud eller lovligt betalingsmiddel fungerer stabilcoins som en privat gældserklæring på 1 dollar. De er sikret af reserver, herunder amerikanske statsobligationer, og muliggør hurtige transaktioner på tværs af grænser og kryptomarkeder. Det er netop denne effektivitet, som centralbanker nu finder bekymrende.

Bankernes frygt: Stabilcoins truer pengesystemet

Centralbankernes største bekymring vedrører ikke længere stabiliteten af den 1-dollars peg, men hvordan stabilcoins påvirker banksystemet. Når forbrugere holder stabilcoins i stedet for traditionelle bankindskud, mister bankerne den kapital, de bruger til at yde lån. Når betalinger i stedet foregår via private kryptonetværk, mister bankerne indtægter fra gebyrer, transaktionsdata og kundeforhold.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har tidligere advaret om, at stabilcoins på længere sigt kan:

• Fjerne tre centrale indtægtskilder for europæiske banker: funding, låneaktivitet og kundedata.
• Give dollar-bundne stabilcoins et fodfæste i markeder, hvor euroen ellers er dominerende.

I november 2025 gennemspillede ECB et scenarie, hvor 2 billioner dollars i stabilcoins cirkulerede i Europa. Konklusionen var klar: Stabilcoins kan blive en direkte kanal for amerikansk finansiel uro til europæiske banker.

Fremtidige scenarier: Hvor stort kan markedet blive?

Citigroup forventer, at markedet for stabilcoins kan vokse til 1,9 billioner dollars inden 2030 under normale forhold. I et scenarie med højere adoption kan markedet nå op på 4 billioner dollars. Disse tal påvirker allerede, hvordan centralbanker planlægger deres strategier.

Den amerikanske banksektor frygter, at stabilcoins med konkurrencedygtige afkast kan lokke kunder til at flytte midler fra forsikrede bankkonti til digitale dollar-punge. Ifølge den amerikanske banklobby kan dette føre til, at 500 milliarder dollars i indskud forsvinder fra banksystemet inden 2028.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har i en notat fra marts 2026 advaret om endnu en risiko: Et stort stabilcoin-marked uden for banksystemet kan svække centralbankernes evne til at påvirke den reale økonomi. Dette skyldes, at pengepolitiske redskaber som rentesatser mister effekt, når en stor del af pengestrømmen foregår uden for det traditionelle banksystem.

"Stabilcoins udgør ikke længere en teoretisk risiko – de er blevet en reel trussel mod finansiel stabilitet. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer vi at miste kontrollen over pengesystemet."
– Pablo Hernandez de Cos, generaldirektør, BIS