Clayface: DCU's nye horrorfilm sætter en dyster standard for superhelte-genren

Superheltefilm er næsten per definition fortællinger om håb og godhed. Selv når mørket sænker sig over figurer som Batman eller Punisher, ender filmene alligevel med forløsning. Hulk brøler, Wolverine knurrer, og til sidst bliver de onde besejret, mens de uskyldige reddes. Men Clayface, DCU’s seneste tilføjelse, bryder radikalt med denne formel.

Den første trailer for den kommende film baseret på den klassiske Batman-skurk afslører ikke meget om handlingen, men den giver et klart indtryk af tonen. Clayface bliver en ren horrorfilm, fyldt med pludselige musikstød, masser af blod og foruroligende billeder af smeltende ansigter. Filmen følger skuespilleren Matt Hagen (spillet af Tom Rhys Harries), hvis karriere bryder sammen efter en frygtelig ulykke. Bandagerne i traileren skjuler en endnu mere grotesk virkelighed.

Gennem videnskabskvinden Dr. Caitlin Bates (Naomi Ackie) deltager Hagen i et eksperimentelt behandlingsforløb, der forvandler hans krop til formbar ler – i hvert fald i starten. Mens tegneserieversionen af Clayface bruger sine nye evner til kriminalitet, tyder traileren på, at Hagens smeltende krop skaber en ren fysisk afsky hos tilskuerne.

Traileren kommer ikke som nogen overraskelse, når man kigger på de kreative kræfter bag projektet. Clayface er skrevet af Mike Flanagan, manden bag Netflix-serierne The Haunting of Hill House og Midnight Mass. Ifølge DCU’s chef James Gunn var Flanagans pitch så overbevisende, at det ikke var til at modstå. Instruktørposten gik til James Watkins, kendt fra genindspilningen af Speak No Evil.

Traileren tyder også på, at Clayface vender tilbage til sine horrorrødder. Da figuren første gang dukkede op i Detective Comics #40 i 1940, skabt af Bill Finger og Bob Kane, var det som Basil Karlo – en B-filmskuespiller, der mistede evnen til at skelne mellem virkelighed og film. En anden udgave af Clayface, Matt Hagen, debuterede i Detective Comics #298 (1961), skabt af Finger og Sheldon Moldoff. Denne version forvandlede sig til et kæmpemæssigt slimdyr efter eksponering for en mystisk plasma.

Clayface er på ingen måde den eneste superheltfigur med rødder i horrorgenren. Batman og skurke som Joker har tydelige forbindelser til pulpfiktionens mørkere sider. Hulk begyndte som en parodi på Dr. Jekyll og Mr. Hyde med indslag af Frankenstein i designet. Fantastic Four og Ant-Man stammer fra de Twilight Zone-agtige historier, som Jack Kirby og Stan Lee fortalte i 1950’erne. Alligevel har få film turdet omfavne superheltenes mørkere side fuldt ud. Mens indieproduktioner som Spawn og Faust: Love of the Damned blander superkræfter med natlige skabninger, er det kun Blade-franchisen og The New Mutants, der for alvor har dykket ned i horroren – og selv disse vender tilbage til superheltegenrens konventioner til sidst.

Hvis traileren holder, hvad den lover, vil Clayface gøre noget radikalt anderledes. Den vil omforme superheltefilmen til noget nyt, chokerende og uforudsigeligt – og dermed sætte en ny standard for genren.