Danskerne bliver mindre sociale over for deres naboer – især de unge

Danskerne tilbringer i stigende grad mere tid hjemme, men mange kender ikke længere deres naboer. Især unge amerikanere er blevet mindre sociale over for dem, der bor lige ved siden af. Forskning fra American Enterprise Institute (AEI) viser, at færre end én ud af fire unge taler regelmæssigt med deres naboer – en markant nedgang siden 2012.

Samtidig er det kun 41 % af amerikanerne, der i dag taler med deres naboer flere gange om ugen, sammenlignet med 59 % i 2012. Ældre generationer holder stadig fast i den traditionelle naboskabskultur, hvor 56 % af seniorer regelmæssigt socialiserer med deres naboer – en nedgang på blot syv procentpoint siden 2012.

Hvad betyder det for samfundet?

Manglende kontakt med naboer kan føre til øget isolation og afhængighed af overfladiske, algoritmestyrede digitale fællesskaber. Daniel Cox, forskningsleder ved AEI’s Survey Center on American Life, påpeger, at teknologien spiller en stor rolle i denne udvikling.

"I den tidligere generation, hvis du sad længe nok i din lejlighed, begyndte du at blive kedsom, og det fik ofte folk til at gå ud og snakke med andre. I dag er hjemmet blevet en underholdningsbunker, hvor man kan streame, scrolle, finde vej og anbefalinger uden at banke på naboens dør."

Cox understreger, at denne udvikling både har en empowerende og en skadelig side. "Det ændrer kulturen omkring, hvad vi kan forvente af hinanden – og især af vores naboer," siger han.

Unge mister vigtige sociale færdigheder

Unge amerikanere er ikke blot mindre tilbøjelige til at kende deres naboer – de har også færre færdigheder til at indgå i ansigt-til-ansigt-samtaler. Cox peger på, at mange unge har vokset op under pandemien eller begyndt deres arbejdsliv som fjernansatte, hvilket har frataget dem de hverdagslige interaktioner, der bygger tillid og fællesskab.

"Når vi nægter unge disse muligheder, kan vi ikke forvente, at de lærer det på egen hånd," siger Cox.

Derudover viser forskningen, at regelmæssig deltagelse i religiøse fællesskaber styrker naboskabet på tværs af samfundet. Men da Generation Z i stigende grad distancerer sig fra religion, mister de også en vigtig kilde til lokal fællesskabsfølelse.

Digitale fællesskaber er ikke nok

Mange unge vender sig i stedet mod digitale fællesskaber for at finde venner og støtte. Men Cox advarer: "Disse fællesskaber er meget begrænsede, når det kommer til at skabe reel støtte og samhørighed."

• Online-venner kan ikke passe dine planter, når du er på ferie.
• De kan ikke hjælpe dig med at flytte møbler.
• De kan ikke holde øje med din hund.

Desuden er online-fællesskaber ofte mere skrøbelige. Når interessen for en hobby eller et spil falmer, forsvinder mange af venskaberne også. Naboskab derimod opretholdes gennem fælles skoler, veje og nødsituationer.

Politisk polarisering kan forværres

Manglende naboskab kan også bidrage til den stigende politiske polarisering i USA. Online-fællesskaber gør det muligt for brugerne at filtrere, hvad de ser og hører, hvilket sjældent fremmer forståelse på tværs af grupper.

"Det er ikke sådan, man bygger forståelse. Det er ikke sådan, man lærer at leve i et pluralistisk og multikulturelt samfund. Folk har forskellige erfaringer baseret på race, køn og religiøs baggrund – og det er netop dét, der gør naboskab så vigtigt."

Cox konkluderer, at trods den moderne teknologis fordele, er det afgørende at genopbygge de lokale fællesskaber for at modvirke isolation og styrke samfundets sammenhængskraft.