Den sande historie om 'Flugten fra øen' – Netflix skjuler sandheden

Netflix’ nye serie baseret på Lord of the Flies har sat fokus på den berygtede historie om unge drenge, der ender i vold og kaos, da de strandes på en øde ø. Men ifølge psykolog Peter Gray er det blot en fiktiv fortælling – og ingen grund til at begrænse børns frihed ud fra den.

Faktum er, at der har været en reel historie, som modsiger Goldings roman på alle punkter. I 1965 strandede seks drenge fra Tonga på den ubeboede ø ‘Ata i 15 måneder. De overlevede ikke ved at blive til vildmænd, men ved at samarbejde, bygge husly og organisere sig som et samfund.

Deres oplevelser blev for nylig genfortalt af historikeren Rutger Bregman i bogen Humankind: A Hopeful History, som blev udgivet i uddrag i The Guardian. Men hvorfor kender så få til denne sande historie?

Ferie blev til overlevelseseventyr

De seks drenge var tidligere klassekammerater på en streng katolsk kostskole i Tonga. Trætte af det strenge regime besluttede de sig for at flygte – med en stjålet båd fyldt med bananer, kokosnødder og en lille komfur. Deres plan var at sejle til en anden ø, men en storm ødelagde både sejl og ror, og de drev i otte dage, inden de endelig nåede ‘Ata.

Øen havde været ubeboet siden 1863, hvor de fleste indbyggere blev taget som slaver. Da drengene ankom, fandt de ruinerne af en tidligere landsby og besluttede at slå sig ned der. I modsætning til Lord of the Flies begyndte de straks at organisere sig.

"Det næste skridt var at bygge et lille hus. Jeg var den eneste, der vidste, hvordan man vævede kokosnøddeskaller, og det brugte vi til at bygge væggene med. Derefter begyndte vi at lave et skema: hvem der skulle holde ilden, hvem der skulle bede, og hvordan vi skulle passe bananpalmerne. Vi arbejdede alle sammen, som om vi skulle blive på øen for evigt."

Sione Filipe Totau, en af de strandede drenge, fortalte senere til Vice om deres organiserede samfund.

Da en af drengene brækkede benet, lykkedes det dem endda at sætte det. De holdt også begravelser for de fugle, de måtte dræbe for at overleve. Ingen af dem blev til vildmænd – tværtimod.

En sand historie, der aldrig blev en del af kulturarven

Da de endelig blev reddet, svømmede de ud til et skib og identificerede sig som tonganere. Kaptajnen på skibet, en australier, kontaktede straks myndighederne, og blot 20 minutter senere stod det klart: Drengene var de forsvundne, som alle havde antaget var døde. Begravelser var allerede blevet afholdt.

Alligevel er det Lord of the Flies, der lever videre i folks bevidsthed – ikke den sande historie. Forklaringen er enkel: I årtier har skoleelever verden over læst William Goldings roman, hvilket har gjort den til en af de få litterære referencer, der deles på tværs af generationer. Den virkelige hændelse fra 1965 er derimod blevet glemt, selvom den vidner om menneskers evne til samarbejde og orden, selv under ekstreme forhold.