Forskere afslører: Industrielle kemikalier truer havene mere end pesticider og medicin

I årtier har myndigheder og forskere primært fokuseret på pesticider og medicin, når de overvågede forurening i verdenshavene. Man antog, at disse stoffer udgjorde den største kemiske trussel mod både havets økosystemer og menneskers sundhed. Men denne antagelse har skjult en langt større og mere udbredt gruppe af forurenende stoffer: industrielle kemikalier, der findes i emballage, møbler, elektronik og personlige plejeprodukter.

Nu viser en omfattende undersøgelse, at disse kemikalier er blevet spredt overalt – endda til tilsyneladende urørte områder som koralrev i Caribien. Mange af disse stoffer er biologisk aktive og kan forstyrre mikrobernes stofskifte. Ifølge en ny meta-analyse offentliggjort i Nature Geoscience kan de endda påvirke havets kulstofkredsløb, en af planetens mest afgørende biokemiske processer.

Kemikalier overalt – også i paradisiske omgivelser

"Ud over de sædvanlige pesticider og medicin var det overraskende at opdage, at hverdagens industrielle kemikalier findes i endnu højere koncentrationer – og ikke kun i kystnære eller forurenede områder, men næsten overalt," siger Daniel Petras, biokemiker ved University of California, Riverside. Han er en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, som er blevet til i samarbejde med Jarmo-Charles Kalinski, postdoc ved Rhodes University Biotechnology Innovation Centre.

Forskerne gennemgik 21 offentligt tilgængelige datasæt med havvandsprøver indsamlet over mere end et årti fra Stillehavet, Det Indiske Ocean, Nordatlanten, Østersøen og Caribien. Alle de undersøgte grupper – industrielle forurenende stoffer, medicin og pesticider – tilhører klassen xenobiotika: menneskeskabte organiske forbindelser, der er fremmede for naturlige økosystemer.

Som forventet var pesticider og medicin mest udbredt i kystnære områder på grund af landbrugsafstrømning og spildevandsudledninger. Men de industrielle kemikalier opførte sig anderledes. Stoffer som polyalkylenglycoler (anvendt i hydraulikvæsker), ftalater (fra PVC-emballage), organofosfat flammehæmmere (fra møbler og elektronik) og tensider (fra personlige plejeprodukter) viste sig at være langt mere udbredte på tværs af alle økosystemer end både pesticider og medicin.

"Det er kemikalier, vi bruger hver dag," siger Petras. "Derfor ender de også med at sprede sig vidt og bredt."

Det største kemiske kort over havforurening nogensinde

For at kortlægge havets samlede kemiske landskab analyserede forskerne mere end 2.300 prøver fra tempererede kystzoner, koralrev og det åbne hav. De ledte efter xenobiotika og undersøgte andelen af opløst organisk materiale (DOM) – en samling af kulstofholdige molekyler opløst i havvand. I alt identificerede holdet 248 kendte xenobiotiske molekyler. Arbejdet resulterede i det hidtil mest omfattende kemiske kort over menneskeskabt organisk forurening i havene.

Forskerne anvendte ikke-målrettet massespektrometri kombineret med skalerbare beregningsværktøjer. I modsætning til traditionel målrettet analyse, der kun tester for en foruddefineret liste af kendte farlige stoffer, kan denne åbne tilgang opdage tusindvis af kemikalier samtidig – også i lave koncentrationer. Derefter anvendte de molekylær netværksanalyse, en beregningsmæssig teknik, der gør det muligt at identificere ikke blot kendte stoffer, men også deres "familier" eller derivater.

Koralrev som skjulte hotspots

Petras understreger, at vores traditionelle opfattelse af "urørte" områder må revideres: "Menneskeskabte kilder til forurening er nu til stede næsten overalt." Det blev tydeligt, da forskerne fandt disse kemikalier i koralrev som dem i Fransk Polynesien – områder, der ofte betragtes som perfekte, postkortagtige paradiser. En nærmere undersøgelse afslører imidlertid, at selv disse tilsyneladende uberørte økosystemer er påvirket af menneskeskabt forurening.

"Vi har overset en hel kategori af forurenende stoffer, der potentielt kan have massive konsekvenser for havets funktion og vores planets sundhed." – Daniel Petras

Undersøgelsen peger på, at vi har brug for en ny tilgang til overvågning og regulering af havforurening. Fokus bør ikke længere alene være på pesticider og medicin, men også på de mange industrielle kemikalier, der dagligt ender i vores oceaner – med ukendte, men potentielt alvorlige konsekvenser.