Fædre kan sende børn på kirkelægerlejr under eget forældremyndighedsforhold, selvom moderen modsætter sig

En afgørelse fra Nebraskas Højesteret i sagen Munsell mod Munsell fastslår, at en far har ret til at sende sine børn på kirkelægerlejr under sin forældretid, selvom moderen modsætter sig kirkens syn på kvinder. Retten understregede, at barnets bedste skal være det afgørende hensyn i sådanne sager.

Baggrunden for sagen

Jacob og Libby Munsell blev gift i 2010 og fik to børn, født henholdsvis i 2016 og 2018. I februar 2024 indgav Libby en anmodning om skilsmisse. Parterne blev enige om en ligelig deling af ejendom og en delt fysisk forældremyndighed med et skiftende forældreansvar, der gav hver forælder lige meget tid med børnene.

Under skilsmissesagen opstod der uenighed om den juridiske forældremyndighed, børnenes deltagelse i den kirke, som Jacob tilhører, samt børnenes deltagelse i kirkens sommerlejr under Jacobs forældretid. Jacob appellerede retten til at afgøre, hvem der skulle have den juridiske forældremyndighed, samt spørgsmålet om kirkelægerlejren. Retten fastslog, at parterne var for uenige til at kunne have en fælles juridisk forældremyndighed, og tildelte derfor den juridiske forældremyndighed til Libby. Denne afgørelse blev stadfæstet af Nebraskas Højesteret.

Derimod var retten uenig med den tidligere afgørelse om, at Jacob ikke måtte sende børnene på kirkelægerlejr under sin forældretid. Nebraskas Højesteret fastslog, at Jacob havde ret til dette.

Kirkens syn på kvinder og børnenes deltagelse

Jacob og Libby blev begge opdraget i den religion, som den pågældende kirke tilhører. Jacob vidnede om, at kirken følger den lære, at kvinder skal være underordnede mænd, og at kirken bør ledes af mænd. Under ægteskabet deltog parret og børnene regelmæssigt i kirkens aktiviteter.

Libby forlod imidlertid kirken cirka fem måneder før skilsmissen og var ikke længere enig i nogle af kirkens lære. Hun udtrykte desuden utilfredshed med, at der ikke var kvindelige ledere, og at kvinder blev undertrykt. Hun nævnte også, at hun ikke brød sig om den frygt- og skamkultur, som kirken fremmede, herunder frygten for helvede og straf.

Efter parternes separation fortsatte børnene med at deltage i kirkens aktiviteter sammen med Jacob under hans forældretid. Libby støttede dette i begyndelsen, men under retssagen var parterne uenige om, hvorvidt børnene fortsat skulle deltage i kirkens aktiviteter.

Kirkelægerlejren og dens indhold

Ifølge vidnet fra lejrens direktør består en uges ophold af fire klasser på 30-45 minutter hver. Disse inkluderer en bibelklasse samt aktiviteter som håndarbejde, leg og natur. En bibelvers er central for lejren, og bibelundervisningen fokuserer på at lære verset, farvelægning og korte bibelske refleksioner. Deltagelse i lejren kræver ikke medlemskab af en religiøs organisation, og hovedfokus er på at have det sjovt, skabe venskaber og blive mere selvstændig.

Jacob har en stærk tilknytning til lejren. Han har tidligere været lejrleder og sidder i øjeblikket i lejrens bestyrelse. Han beskrev lejren som en stor del af sit liv.

Retten til at vælge religiøs opdragelse

Nebraskas Højesteret understregede, at retten til at vælge religiøs opdragelse for børnene ikke automatisk bortfalder, når forældrene skilles. Retten fastslog, at en forælder har ret til at udøve sin religion og sende børnene til religiøse aktiviteter under sin forældretid, medmindre dette direkte skader børnene.

I denne sag fandt retten, at der ikke var tilstrækkelige beviser for, at børnenes deltagelse i kirkelægerlejren ville skade dem. Derfor blev Jacobs ret til at sende børnene til lejren under sin forældretid stadfæstet.

«Retten til religiøs frihed er en grundlæggende rettighed, og retten til at vælge religiøs opdragelse for børnene er en del af denne frihed. Så længe børnene ikke lider skade, skal forældre have ret til at udøve deres religion og sende børnene til religiøse aktiviteter under deres forældretid.»

Konsekvenser for fremtidige sager

Denne afgørelse kan have betydning for fremtidige sager vedrørende religiøs opdragelse og forældremyndighed. Retten har klart fastslået, at barnets bedste er det afgørende hensyn, men at forældre også har ret til at udøve deres religiøse overbevisning, medmindre dette direkte skader børnene.

Eksperter forventer, at denne afgørelse kan føre til flere sager, hvor forældre søger at sikre retten til at udøve deres religion i forbindelse med forældremyndighed. Samtidig understreger retten vigtigheden af at sikre, at børnene ikke udsættes for skadelig adfærd eller påvirkning.