Føderale anklagere fejler i sager mod demonstranter: Hundredvis af anholdelser, få fældende domme

I juni 2025 rullede pansrede køretøjer fra Nationalgarden ind på East Sixth Street i Los Angeles. Soldater i ørkenkamouflage spærrede gaden af, der ellers er en stille boligvej med enfamiliehuse. Samtidig blokerede de en vej, der førte til en folkeskole. Pludselig brød en gruppe føderale agenter ind i et hus med røggranater, der midlertidigt forvirrer og desorienterer. Målet var Alejandro Orellana, en 30-årig marinesoldat og UPS-medarbejder, som anklagemyndigheden beskyldte for at stå i spidsen for en hemmelig gruppe af oprørere.

En video havde vist Orellana dele vand, mad og ansigtsmasker ud til demonstranter, der protesterede mod administrationens deportationspolitik. Under aktionen deltog tidligere delstatslovgiver Bill Essayli, der dengang ledede føderale anklagemyndighed i Los Angeles, sammen med en Fox News-crew. Med kameraerne kørende blev Orellana, hans forældre og brødre ført ud i håndjern, mens agenter gennemsøgte hjemmet. Essayli, iklædt en blå FBI-vindjakke, udtalte til pressen: "Det ser ud til at være velorganiseret, koordineret og velfinansieret. I dag foretog vi nogle af de første og vigtigste anholdelser."

Orellana blev tiltalt for sammensværgelse – en anklage, der normalt bruges mod narkotikasmuglere og organiseret kriminalitet – samt for at støtte civil uorden. Men inden for få uger kollapsede sagen. Eftersøgningen af Orellanas hus afslørede intet kriminelt materiale, og anklagemyndigheden fandt aldrig beviser for at forbinde ham med en større sammensværgelse. I slutningen af juli blev tiltalen frafaldet.

Orellanas sag er ikke enestående. Siden Donald Trumps administration i 2024 intensiverede deportationsindsatsen, har føderale agenter anholdt hundredvis af amerikanske borgere – herunder demonstranter, aktivister, tilskuere og i nogle tilfælde familiemedlemmer til de, der skulle deporteres. Mange er blevet beskyldt for at være indre terrorister eller ekstremister.

Hundredvis af anholdelser, få fældende domme

For at undersøge, hvad der egentlig skete med de anholdte, har ProPublica og FRONTLINE gennemgået sociale medier, retsakter og nyhedsartikler. Journalisterne fandt mere end 300 sager, hvor demonstranter og tilskuere var blevet anholdt for forbrydelser som vold mod eller forhindring af politiet. Men undersøgelsen afslører, at anklagerne ofte falder sammen, når de undersøges nærmere.

Gennemgangen af retsakter viste, at politiets udsagn gentagne gange blev modbevist af videooptagelser. I mere end en tredjedel af sagerne blev tiltalerne hurtigt frafaldet, fordi anklagerne ikke kunne opretholdes. I mange tilfælde manglede der beviser for, at de anholdte havde begået de påståede forbrydelser. Nogle blev anholdt på svage eller direkte fejlagtige grunde, mens andre blev fængslet i dage eller uger, inden de blev løsladt uden videre tiltale.

Systematiske problemer med bevisførelse

Et gennemgående mønster er, at føderale agenter og politi ofte baserer anholdelser på antagelser og spekulationer frem for konkrete beviser. I flere sager blev demonstranter anholdt blot for at være til stede på en scene, hvor der var voldelige sammenstød – uden at de selv havde deltaget. Videooptagelser viste ofte, at de anklagede ikke havde gjort noget ulovligt, men alligevel blev de tilbageholdt i timevis.

I nogle tilfælde førte de føderale aktioner til utilsigtede ofre. Familiemedlemmer til personer, der skulle deporteres, blev anholdt, fordi de forsøgte at forhindre arrestationen. Disse sager endte ofte med at blive afvist, men ikke før de havde påført de anklagede betydelig stress og økonomisk byrde.

Administrationens retorik vs. virkeligheden

Trump-administrationen har gentagne gange fremhævet de føderale aktioner som en succes i kampen mod ulovlig indvandring. Præsidenten og embedsmænd har beskrevet demonstranter og aktivister som indre fjender, der truer den amerikanske sikkerhed. Men undersøgelser som denne viser, at mange af disse påstande ikke holder vand.

Eksperter påpeger, at de føderale aktioner ofte er blevet brugt som et politisk redskab til at skræmme og undertrykke modstandere af administrationens politik. "Det er ikke overraskende, at så mange sager falder sammen," siger juridisk ekspert Sarah Martinez fra University of California. "Når politiet og anklagemyndigheden arbejder under politisk pres, bliver bevisførelsen ofte skødesløs. Det fører til sager, der ikke kan holde i retten."

Hvad betyder det for fremtiden?

De mange frafaldne sager rejser spørgsmål om, hvorvidt de føderale aktioner har været berettigede. Kritikere hævder, at administrationen har brugt hårdhændede metoder uden tilstrækkelig dokumentation, hvilket har ført til krænkelser af borgerrettigheder. Mange af de anklagede har oplevet langvarige psykiske følger, og nogle har mistet deres job eller været udsat for chikane efter anholdelserne.

Samtidig fortsætter administrationen med at forsvare sine metoder. Embedsmænd hævder, at de føderale aktioner er nødvendige for at opretholde lov og orden. Men undersøgelser som denne tyder på, at der er behov for større gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med sådanne operationer.

For de mange amerikanere, der er blevet anholdt uden beviser, er håbet om retfærdighed endnu ikke opfyldt. Mens nogle har fået erstatning for ulovlig tilbageholdelse, er mange blevet stående med en plettet straffeattest og en følelse af uretfærdighed.