Iraks olieindustri er blevet ramt af en række målrettede angreb udført af Iran-støttede militser. Mens verdens opmærksomhed er rettet mod Hormuzstrædet, udgør disse angreb en direkte trussel mod landets økonomi, som er 90 procent afhængig af olieindtægter.
Bag angrebene står et netværk af bevæbnede grupper i Irak, der opererer under dække af irakiske sikkerhedsinstitutioner, men reelt er loyale over for Irans øverste leder. Blandt disse grupper er seks organisationer, der er blevet betegnet som terrorgrupper af USA. Deres primære mål er at udfordre amerikansk tilstedeværelse i regionen og fremme Irans interesser.
Siden krigen mellem USA, Israel og Iran begyndte, har disse militser udført hundredvis af angreb i Irak og mod nabolande. Mange af angrebene har rettet sig mod Iraks energisektor, hvilket har medført betydelige økonomiske tab og skader på infrastrukturen. Selv hvis angrebene stopper, vil det tage år at reparere skaderne og genoprette investorernes tillid.
Et stop for amerikanske og vestlige investeringer ville være katastrofalt for Iraks energisektor, som er afhængig af udenlandsk støtte for at udvikle og modernisere sig. Det ville også betyde et mistet samarbejdsmulighed for amerikanske selskaber og risikere at øge Iraks energiafhængighed af Iran.
Angrebene rammer både kurdisk og føderalt område
Militsernes angreb er ikke begrænset til ét område. I begyndelsen af marts og april blev Sarsang-feltet i den semi-autonome region Kurdistan ramt af droneangreb. Feltet drives af det amerikanske selskab HKN Energy, som måtte suspendere produktionen på grund af angrebene og undersøge skaderne.
Iran-støttede militser har gentagne gange rettet sig mod energifaciliteter i Kurdistan-regionen, som de mistænker for at have forbindelser til Washington. Blandt de ramte faciliteter er Lanaz-raffineriet, som hovedsageligt ejes af medlemmer af den kurdiske politiske elite. Et andet angreb ramte Baiji-raffineriet, landets største olieraffinaderi, hvor en drone styrtede ned i nærheden.
Den 4. april blev flere oliefaciliteter i det føderale Irak (uden for Kurdistan) ramt af koordinerede droneangreb. Angrebene rettede sig tilsyneladende mod kontorer og infrastruktur tilhørende udenlandske operatører. Mindst to af felterne havde tidligere været mål for angreb.
Kinesiske selskaber også i skudlinjen
Ikke kun vestlige selskaber er blevet ramt. I slutningen af marts styrtede en drone ned nær en facilitet tilhørende PetroChina, en del af Kinas statsejede olie- og gaskonglomerat. Et andet angreb ramte lagerfaciliteterne ved Buzurgan-oliefeltet, hvor et kinesisk statsejet selskab leder udviklingen under en teknisk servicekontrakt. Begge projekter med kinesisk involvering ligger i det føderale Irak.
Iraks premierminister, Mohammed Shia al-Sudani, der aktuelt fungerer som midlertidig leder under dannelsen af en ny regering efter valget i november 2025, har søgt at tiltrække vestlig – særligt amerikansk – investering og partnerskaber inden for landets energisektor. Sudani har forsøgt at forsikre udenlandske selskaber om regeringens engagement i at sikre stabilitet og beskyttelse af investeringer.
Alligevel fortsætter angrebene, og risikoen for yderligere eskalering er stor. Hvis situationen ikke stabiliseres, kan det få alvorlige konsekvenser for Iraks økonomi og dets evne til at tiltrække nødvendig udenlandsk støtte.