Kina blokerer amerikanske tech-opkøb – USA bør ikke gøre det samme

Kina sætter stop for amerikanske tech-giganter

Den kinesiske regering har for nylig blokeret Meta’s planlagte opkøb af Manus, et fremadstormende AI-firma, der udvikler avancerede autonome agenter i stand til at udføre komplekse opgaver. Manus flyttede i sommers fra Kina til Singapore for at opnå bedre forretningsbetingelser, hvilket ifølge kinesiske myndigheder skete med deres godkendelse.

Meta annoncerede i december sidste år, at de ville erhverve Manus for 2 milliarder dollars. På det tidspunkt fremhævede Meta, at aftalen ville bringe "en af de førende autonome generelle agenter" til milliarder af mennesker og millioner af virksomheder. Kombinationen af Manus’ teknologi og Metas globale skala blev set som en lovende fusion.

Den kinesiske regering var imidlertid ikke enig. I januar indledte Handelsministeriet en reguleringsmæssig undersøgelse af handlen og henviste til en bred myndighedsudøvelse, der kræver, at virksomheder, der deltager i udenlandske investeringer, teknologieksport eller grænseoverskridende fusioner, overholder kinesisk lovgivning. Mandag erklærede National Development and Reform Commission, som står for udenlandske investeringers sikkerhedsgennemgang, at handlen måtte annulleres.

Kina udvider sin tech-dominans gennem strategiske blokader

Dette er blot det seneste eksempel på, hvordan Kina aktivt forsøger at styrke sin globale teknologiske og økonomiske indflydelse ved at blokere amerikanske tech-virksomheders opkøb. I 2023 tvang Kinas hovedantitrustmyndighed, State Administration for Market Regulation, Intel til at opgive sit 5,4 milliarder dollars store opkøb af den israelske chipproducent Tower Semiconductor, som har kontorer i Shanghai. Årsagen var en 18 måneder lang forsinkelse af fusionsgodkendelsen.

Selvom det er fristende at kritisere den kinesiske regerings brug af fusionskontroller til at svække amerikanske tech-firmers konkurrenceevne, har vestlige lande – herunder USA – i årevis selv undermineret deres egen position ved at misbruge konkurrencelove til at blokere fordelagtige fusioner.

iRobot-sagen: Et eksempel på amerikansk selvskade

Et tydeligt eksempel er sagen om iRobot, producenten af den populære robotstøvsuger Roomba. I august 2022 tilbød Amazon at købe det amerikanske firma, som på trods af sin innovative teknologi havde mistet markedsandele til kinesiske konkurrenter støttet af staten. iRobots aktieværdi var faldet med halvdelen siden 2021.

På trods af iRobots økonomiske problemer og manglen på en klar konkurrenceforvridende effekt indledte USA’s Federal Trade Commission (FTC) under daværende formand Lina Khan – kendt for sin kritiske holdning til Amazon – en undersøgelse i september 2022. Da Amazon forudså en retssag fra føderale myndigheder og stod over for granskning fra EU-Kommissionen, trak de sit 1,4 milliarder dollars store bud tilbage i januar 2024.

iRobot blev tvunget til at fyre 31 procent af sine medarbejdere umiddelbart efter Amazons tilbagetrækning. I december 2025 stod firmaet over for en gæld på flere hundrede millioner dollars og indgav konkursbegæring. I januar 2026 blev det "reddet" af det kinesiske robotfirma Shenzhen Picea Robotics – og er nu en fuldt ejet datterselskab heraf.

USA bør undgå at gentage Kinas strategi

Konklusionen er klar: Amerikanske tech-virksomheder, der er afgørende for Vestens velstand og sikkerhed, møder massiv modstand udefra. I stedet for at støtte fjendtlige magter ved at føre en "stort er dårligt"-antitrustpolitik bør amerikanske myndigheder udvikle kreative løsninger, der både beskytter konkurrencen og fremmer innovation.

"Vesten risikerer at underminere sin egen position ved at blokere fordelagtige fusioner, mens Kina systematisk styrker sin tech-dominans. Det er på tide at ændre kurs," siger en økonomisk analytiker.