Mali: Islamistiske oprørere og Tuareger truer Moskva-støttede junta

Oprørsalliance udfordrer Malis junta – og Ruslands position

Mali står over for en alvorlig sikkerhedskrise, efter at en alliance af islamistiske oprørere og Tuareg-separatister har iværksat koordinerede angreb over hele landet. Angrebene, som fandt sted den 25. april, har rystet den svage militærjunta under ledelse af general Assimi Goïta. Gruppen Jamaat Nusrat al-Islam wal-Muslimin (JNIM) – en Al-Qaeda-tilknyttet organisation med mere end et årti af oprør bag sig – har for første gang sluttet sig sammen med Tuareg-separatister, der har kæmpet mod centralregeringen i årevis.

Angrebene rammer nøglesteder

Oprørerne har angrebet flere byer hundredvis af kilometer fra hinanden, herunder hovedstaden Bamako, Gao, Kidal, Sévaré og den strategisk vigtige garnisonby Kati. Et selvmordsbombeangreb rettet mod forsvarsminister General Sadio Camaras residens dræbte ham sammen med hustru, to børnebørn og flere civile. Camara var en af juntaens mest indflydelsesrige skikkelser og havde været anset som en mulig fremtidig leder af Mali. Han var desuden hovedarkitekten bag landets militære alliance med Rusland.

Ruslands rolle i Sahel-regionen er truet

Mali, Burkina Faso og Niger – som sammen udgør Alliancen af Sahel-stater (AES) – har de seneste år vendt sig væk fra Frankrig, den tidligere kolonimagt, og i stedet søgt tættere bånd til Rusland. Ruslands paramilitære grupper som Wagner og senere Africa Corps har støttet de militære juntaer i regionen, efter kup i de tre lande førte til udvisning af franske tropper.

Men under de seneste angreb blev russiske styrker jaget ud af byen Kidal under hånende tilråb. Africa Corps, der er kontrolleret af Kreml, beskrev angrebene som et "kuppforsøg" støttet af "vestlige efterretningstjenester". Den russiske statskontrollerede mediekanal RT gik endnu længere og beskyldte Frankrig og Vesten for at stå bag volden, samtidig med at den hævdede, at russiske styrker havde slået oprørerne tilbage.

Ukraine involveret i konflikten

I 2024 oplyste Ukraines militære efterretningstjeneste, at landet havde leveret informationer, der hjalp Tuareg-oprørere med at overfalde og nedkæmpe en Wagner-konvoj, hvorved snesevis af russiske lejesoldater blev dræbt. Både Mali og Niger har siden afbrudt diplomatiske forbindelser med Ukraine, mens Burkina Faso har betegnet Kyiv som en destabiliserende kraft i regionen. Sahel-regionen er dermed blevet en del af Ruslands krig mod Ukraine.

Kremls strategi: Misinformation og lejesoldater

Ruslands kombination af desinformation og militær støtte har udnyttet den voksende anti-vestlige stemning i Sahel til at styrke sin position i regionen. Tidligere kolonimagter som Frankrig har imidlertid ikke bidraget til at forbedre situationen. Senest har Madagaskar udvist en fransk diplomat og beskyldt Paris for at fremprovokere uro.

Men den russiske propaganda har ikke vist sig effektiv på jorden. Mens Mali kæmper for at holde oprørerne stangen, står det klart, at landets militærjunta – og dermed Ruslands indflydelse – er mere sårbar end nogensinde.

"Vores støtte til Tuareg-oprørerne har vist, at Rusland ikke er uovervindelig i Sahel. Den vestafrikanske region bliver en front i Ruslands krig mod Ukraine."