Forsvarsminister Pete Hegseth har i årevis været fascineret af korstogene – de middelalderlige krige fra slutningen af 1000-tallet til 1200-tallet, hvor europæiske styrker kæmpede om kontrollen over Det Hellige Land. Hans interesse kom i offentlighedens søgelys under hans bekræftelseshøring i 2025, hvor han afslørede, at han har tatoveringer med referencer til korstogene. Endnu mere bemærkelsesværdigt er hans bog fra 2020, American Crusade, hvis sidste kapitel bærer overskriften "Make the Crusade Great Again".

Hegseth fremstiller korstogene som en "forsvarskrig", hvor kristendommen stod over for at blive overkørt af islam. Denne fortolkning af historien bliver dog kraftigt imødegået af middelalderhistoriker og professor Matthew Gabriele, som kalder den for en ekstrem forenkling af de faktiske begivenheder. Gabriele advarer desuden om, at en sådan historisk forståelse kan have farlige konsekvenser for nutidens konflikter, herunder krigen i Iran.

Selvom Hegseths fascination med korstogene kan forekomme som en personlig særhed – på linje med en onkel, der er besat af Anden Verdenskrigs ubåde – bliver det problematisk, når sådanne forestillinger former en forsvarsministers syn på moderne krigsførelse. Det handler ikke længere blot om fortiden; det former fremtidens politik.

Vox-producent Nate Krieger har undersøgt dette fænomen, som han kalder "Den Hellige Krig", for at afdække den sande historie bag korstogene og forstå, hvordan Hegseths interesse for middelalderen potentielt kan påvirke USA’s udenrigspolitik – og især landets tilgang til konflikten i Iran.

Hvorfor er korstogenes fortælling farlig?

Korstogene var ikke blot religiøse krige; de var komplekse konflikter med politiske, økonomiske og sociale motiver. Ved at reducere dem til en simpel fortælling om kristen forsvarskrig risikerer man at overse de mange nuancer, der kendetegnede disse begivenheder. Gabriele påpeger, at en sådan forenkling kan føre til misforståede paralleller mellem fortid og nutid, hvilket potentielt kan eskalere moderne konflikter.

Et eksempel er Hegseths brug af udtrykket "Make the Crusade Great Again", som mange forbinder med den amerikanske præsidentvalgkampagne "Make America Great Again". Sådanne formuleringer kan bidrage til at skabe en fortælling om en evig kamp mellem civilisationer, hvilket i værste fald kan legitimere voldelige handlinger i nutidens geopolitiske landskab.

Historien som våben i nutidens magtkampe

Hegseths tilgang til historien er ikke unik. Mange politiske ledere bruger fortidens begivenheder til at retfærdiggøre nutidens handlinger. Men når en forsvarsminister tillægger middelalderlige krige en central rolle i sin verdensforståelse, bliver det straks mere bekymrende. Det rejser spørgsmålet: Hvilke historiske fortællinger former vores nutidige beslutninger?

Krieger fremhæver, at Hegseths syn på korstogene ikke blot er en akademisk diskussion. Det har direkte indflydelse på, hvordan USA’s regering forstår og reagerer på aktuelle trusler. Hvis man ser nutidens konflikter gennem et religiøst og civilisatorisk filter, kan det føre til forkerte prioriteringer og handlinger, der i stedet for at løse problemer, forværrer dem.

Fremtidens krigsførelse og historiens rolle

Spørgsmålet er, hvordan man undgår, at fortidens myter former nutidens krigspolitik. Gabriele peger på behovet for en mere nuanceret forståelse af historien, hvor man anerkender kompleksiteten i fortidens begivenheder i stedet for at reducere dem til simple fortællinger. Dette kræver en åben dialog mellem historikere, politikere og beslutningstagere, hvor historisk viden bliver brugt til at informere – ikke at diktere – nutidens beslutninger.

For at forstå Hegseths syn på korstogene og dets potentielle indflydelse på USA’s udenrigspolitik, kan man dykke ned i følgende kilder:

Kilde: Vox