I 1952 var det en selvfølge, at en bil startede om morgenen. Det krævede blot, at batteriets bly-syre-kemi havde holdt strømmen natten over, at starterens kontakter førte strømmen videre, og at de elektromagnetiske spoler i starteren reagerede med kraft. Tændrørene antændte brændstoffet, og motoren gik i gang – alt sammen styret af fysiske love og mekanik.
I dag er biler blevet langt mere komplicerede. Selvom de stadig afhænger af de samme grundlæggende principper, er de blevet overlejret med dusinvis af mikrochips og millioner af linjer kode. Alligevel fungerer det – for det meste. En computeringeniør fra 1980’erne sagde engang: "Du skal ikke bekymre dig om, hvordan en computer fungerer, men overraskes over, at den overhovedet virker!" Den kommentar føles stadig aktuel, når man ser på moderne bilers elektronik.
Min Audi A7 er et godt eksempel. Bilen styres i høj grad af elektronik, ikke af mig. F.eks. er gaspedalen ikke længere mekanisk forbundet til motoren, men styret af sensorer og servomotorer, der tolker min input. Når jeg skifter til Sport-tilstand, åbner motoren hurtigere end normalt – ikke fordi jeg beder om det, men fordi systemet mener, det er det, jeg har brug for. Det føles lidt som at spille et videospil frem for at køre en bil. Der er en lille forsinkelse på omkring 100 millisekunder mellem, at jeg trykker gaspedalen i bund, og at motoren reagerer. Det er nok til at gøre en forskel, når man har brug for hurtig acceleration.
Jo ældre min Audi bliver, desto mere kan jeg forestille mig, at bilens computer tager fuld kontrol. Indtil videre har bilen kørt problemfrit i næsten 100.000 miles, bortset fra en irriterende bagspoiler, der rejser sig af sig selv i tilfældige situationer. En hurtig søgning på bilfora afslørede, at dette ofte skyldes en svigtende AGM-batteri. Hvordan et lavt spændingsniveau under start kan sende en forkert digital kode til den lille elmotor, der styrer bagspoileren, er svært at forstå – men det er en af de mange "ånder" i systemet, som moderne biler lider under.
De elektroniske systemer i biler er blevet så komplekse, at selv små fejl kan føre til uventede problemer. Det er ikke længere nok at stole på mekanisk pålidelighed; nu skal man også stole på, at software og elektronik fungerer fejlfrit. Og det er ikke altid tilfældet.