Ny forskning: Trump-tilhængere benægter fakta for at håndtere kognitiv uoverensstemmelse

Tre uafhængige psykologiske studier, offentliggjort i Journal of Social and Political Psychology, afslører en foruroligende tendens blandt Donald Trumps mest loyale tilhængere: de benytter sig af benægtelse som primær coping-mekanisme for at håndtere den amerikanske præsidents omfattende anklager om løgne, seksuelle overgreb og korruption.

I det første studie, gennemført i oktober 2019, blev 128 amerikanske voksne med præference for Trump i præsidentvalget 2016 spurgt, hvordan de retfærdiggjorde deres støtte trods anklager om seksuelle forseelser. Over halvdelen af deltagerne svarede, at de simpelthen ikke troede på anklagerne. Disse resultater blev gentaget i et opfølgende studie i december 2019, blot to dage efter, at kongresmedlemmer stemte for at stille præsidenten for riksret. Her deltog 173 MAGA-tilhængere, hvoraf størstedelen enten benægtede anklagerne eller skiftede emne til Trumps politiske beslutninger. I dette studie benægtede flertallet anklagerne direkte, mens 15 procent erklærede sig ligeglade.

Det seneste studie fra 2022, baseret på 187 deltagere og gennemført umiddelbart efter Trumps sigtelse for sin rolle i stormen på Capitol den 6. januar, viste, at over 60 procent af deltagerne mente, at anklagerne mod præsidenten var opdigtede.

Forskerne bag studierne påpeger, at benægtelse af dokumenterede fakta – herunder Trumps påståede forseelser – er en direkte reaktion på den psykiske ubehag, der opstår ved kognitiv dissonans. »Jeg blev motiveret af virkelige oplevelser,« forklarer studieforfatter Cindy Harmon-Jones, lektor i psykologi ved Western Sydney University, til PsyPost. »Jeg har været forundret over, hvordan Trumps tilhængere fortsat kan støtte ham trods de mange anklager om seksuelle overgreb, korruption og andre umoralske og ulovlige handlinger. Jeg ville give tilhængerne mulighed for at forklare i egne ord, hvorfor de støtter ham.«

Tidligere studier af kognitiv dissonans har typisk givet deltagerne én chance for at afvise anklager, hvilket begrænser muligheden for at forstå logikken bag benægtelsen. De nye studier benyttede imidlertid åbne spørgsmål, hvilket gav deltagerne større mulighed for at bortforklare deres holdninger.

Harmon-Jones understreger, at der er behov for yderligere forskning for at skelne mellem fundene om kognitiv dissonans og de specifikke spørgsmål om Trump. »Hvordan ville tilhængere af Barack Obama eller Bill Clinton reagere, hvis de blev konfronteret med tilsvarende anklager? Det er endnu ikke undersøgt,« siger hun til PsyPost.

Forskningen i perspektiv

Psykologiske studier har tidligere vist, at mennesker i stigende grad benægter fakta, når disse truer deres eksisterende overbevisninger. Denne tendens er ikke unik for Trump-tilhængere, men de nye resultater illustrerer, hvor stærkt politisk identitet kan påvirke opfattelsen af sandhed. Forskerne håber, at fremtidige studier kan afdække, hvorvidt lignende mønstre gør sig gældende blandt tilhængere af andre politiske ledere.