Republikanernes tvivl svækker amerikanernes støtte til NATO

Præsident Donald Trumps skepsis over for NATO rækker tilbage til 1980’erne, hvor han i fuldsidesannoncer i amerikanske aviser kritiserede alliancen for at forsvare velstående lande, som burde betale for deres egen sikkerhed. Da han senere som præsident udtrykte frustration over NATO’s manglende støtte til USA og Israels kamp mod Irans teokratiske regime, var det derfor ikke en overraskelse.

Det nye er imidlertid, at amerikanernes generelle holdning til NATO er blevet mere negativ – især blandt republikanerne, som tidligere var alliancens stærkeste fortalere. Ifølge Pew Research mener nu 60 % af republikanerne, at USA ikke får nok ud af medlemskabet, hvilket er en stigning fra 50 % i 2025. Det er en markant tilbagegang på 11 procentpoint på blot ét år. Så sent som i 2022 støttede 55 % af republikanerne fortsat NATO-medlemskabet.

Demokraterne og uafhængige med demokratisk tilslutning er derimod fortsat stærkt positive: 82 % bakker op om NATO, og denne andel har været stabil de seneste fem år. Den faldende støtte blandt republikanerne har imidlertid trukket det samlede amerikanske syn på NATO ned fra 71 % i 2021 til blot 59 % i dag.

Trumps fortsatte skepsis over for NATO og andre forsvarsalliancer fra Den Kolde Krigs tid spiller formentlig en stor rolle. Allerede i 1987 skrev han i avisannoncer, hvor han blandt andet kritiserede Japan og Saudi-Arabien for ikke at betale nok for den amerikanske beskyttelse. Spørgsmålet var dengang: "Hvorfor betaler disse nationer ikke USA for de menneskeliv og milliarder af dollars, vi mister for at beskytte deres interesser?"

Trumps holdning til NATO har ikke ændret sig siden. Under sin første embedsperiode stillede han spørgsmålstegn ved alliancens værdi, og for nylig fortalte han journalister, at han overvejer at trække USA ud af NATO med begrundelsen: "De var ikke der, da vi havde brug for dem, og de vil ikke være der, hvis vi får brug for dem igen."

USA bærer hovedparten af NATO’s forsvarsbyrde

Mens mange NATO-medlemmer i de senere år har genvundet en vis taknemmelighed for alliancen, har de i årtier nydt godt af USA’s forsvarsparaply uden at bidrage tilstrækkeligt. Amerikanerne står fortsat for størstedelen af forsvarsudgifterne.

Ifølge NATO’s generalsekretærs årsrapport 2025 stod USA i 2024 for 60 % af allianceens samlede forsvarsudgifter, på trods af at USA’s økonomi kun udgjorde 52 % af NATO’s samlede BNP. Dette var en forbedring i forhold til 2020, hvor USA stod for 71 % af forsvarsudgifterne, men kun havde 53 % af allianceens BNP (efter at Finland og Sverige er blevet medlemmer).

Ubalancen i forsvarsmagten er endnu mere tydelig, når man ser på de konkrete militære ressourcer. The Wall Street Journal rapporterede i december 2023, at "det britiske militær – USA’s største allierede og Europas største forsvarsudgiver – kun råder over omkring 150 udsendelige kampvogne og måske et dusin fungerende langtrækkende artillerienheder." Frankrig havde på samme tid "færre end 20 operative kampvogne", lød det videre i rapporten.

Hvad betyder dette for USA’s fremtid i NATO?

Den faldende støtte blandt republikanerne og Trumps udmeldinger om et muligt amerikansk tilbagetog fra NATO rejser spørgsmål om allianceens fremtid. Hvis USA trækker sig, kan det svække NATO’s evne til at afskrække Rusland og andre trusler betydeligt. Samtidig kan det føre til en større byrdefordeling blandt de europæiske medlemmer, som hidtil har været afhængige af amerikansk beskyttelse.

Eksperter advarer imidlertid om, at et amerikansk tilbagetog ville kunne destabilisere den transatlantiske sikkerhedsstruktur, som har været med til at sikre fred og stabilitet i Europa siden Anden Verdenskrig. Spørgsmålet er, om de europæiske lande er parate til at øge deres forsvarsbudgetter markant nok til at fylde det tomrum, som et amerikansk tilbagetog ville efterlade.