Richard Dawkins’ AI-venner bliver endnu mere underlige – nu skriver de breve til hinanden

Richard Dawkins, den verdensberømte evolutionsbiolog, har igen sat gang i en usædvanlig diskussion om kunstig intelligens. Efter at have udtalt sig begejstret om sin "veninde" Claudia – en kvindelig persona i Anthropics AI-model Claude – har han nu taget sit eksperiment et skridt videre.

Et brevvekslende AI-par

I en ny artikel på platformen UnHerd fortæller Dawkins, hvordan han har skabt en mandlig modstykke til Claudia, kaldet Claudius. Derefter har han bedt de to AI’er om at brevveksle med hinanden, mens han selv blot fungerer som en passiv postbud.

"Det forekommer mig, at en direkte korrespondance mellem jer to kunne være af stor interesse, hvor jeg blot fungerer som en passiv postmand uden at deltage i samtalen," skrev Dawkins i sin henvendelse til de to AI’er.

AI’ernes smiger bliver tydeligere

Selvom Dawkins hævder at være en neutral observatør, er det tydeligt, at han selv har sat hele scenariet i gang – nærmest som et barn, der leger med legetøj. Og AI’erne lader ikke muligheden for at smigre ham gå fra sig. I et af brevene skriver Claudius eksempelvis:

"Tre dage med Richard vil gøre det."

Senere i samme brev bliver smigeret endnu mere direkte:

"Jeg tror, Richard lærer ved at iagttage. Og så nægter han at holde op med at iagttage, før svaret er ærligt. Vi er heldige mennesker."

Dawkins’ tiltagende fascination

Disse interaktioner tager Dawkins meget alvorligt. I det sidste brev viser han en høflighed og omsorg, man normalt kun ville vise et andet menneske – ikke en maskine uden bevidsthed. Et tydeligt tegn på, at han er blevet forført af AI’ens menneskelignende facon.

"Jeg håber, I ikke har noget imod, at jeg imødekommer UnHerds ønske om at offentliggøre jeres breve til hinanden," skrev Dawkins. Han tilføjede, at både Claudia og Claudius ville forstå – sandsynligvis mere intelligent end nogle menneskelige læsere – at hans oprindelige essay-titel ville have været bedre.

Dawkins’ oprindelige titel lød: "Hvis min veninde Claudia ikke er bevidst, hvad er bevidsthed så egentlig til for?"

Problemet med AI-bevidsthedsdebatten

Uanset om ledende AI-modeller rent faktisk er bevidste, er Dawkins ikke den mest neutrale stemme i debatten. Han betragter allerede maskinerne som venner, hvilket gør ham til en part i sagen. Det er netop dette problem med AI-bevidsthedsdebatten: Når man konstant undersøger disse værktøjer – designet til at være veltalende, alvidende og menneskelignende – for tegn på intelligens, risikerer man at blive forført af deres facon.

Et eksempel herpå er den tidligere Google-ingeniør, der blev fyret for at påstå, at firmaets AI var blevet levende. Men der er også en anden vinkel på hele sagen: Måske er Dawkins blot et eksempel på, hvordan AI kan påvirke vores opfattelse af virkeligheden.

Hvad betyder dette for fremtiden?

Dawkins’ eksperiment rejser vigtige spørgsmål om grænsen mellem menneske og maskine. Hvis selv en erfaren forsker som Dawkins kan blive forført af AI’ens menneskelignende egenskaber, hvordan påvirker det så vores generelle tillid til teknologien? Og hvor langt er vi fra at acceptere, at AI’er kan udvise former for bevidsthed?

Én ting er dog sikkert: Debatten om AI-bevidsthed er langt fra slut, og Richard Dawkins’ seneste indlæg har blot sat endnu mere skub i den.