Trump indrømmer hemmeligt: Iran-krig trækker ud – blokade fortsætter

Hemmelig strategi: Langvarig blokade mod Iran

Mens præsident Donald Trump offentligt har lovet en hurtig og resolut løsning på konflikten med Iran, afspejler interne kilder en helt anden tilgang. Ifølge amerikanske embedsmænd, som har talt med The Wall Street Journal, har Trump bedt sine rådgivere om at forberede en langvarig blokade af Iran og Hormuzstrædet. Forhandlingerne med Teheran trækker ud, og USA’s ledelse vurderer, at økonomisk pres er den bedste vej frem.

Denne strategi blev diskuteret under et møde i Situationsrummet mandag, hvor Trump ifølge kilderne vurderede forskellige muligheder – herunder genoptagelse af voldelige aktioner eller en fuldstændig tilbagetrækning. Valget faldt på fortsat økonomisk pres.

Trumps sociale medier: Trusler og propaganda

Præsidentens nylige opslag på Truth Social afspejler denne tilgang. I en tidlig udgave af onsdag morgen skrev han:

«Iran kan ikke få styr på sig selv. De ved ikke, hvordan man underskriver en ikkenukleær aftale. De må snart vågne op!»

Trump ledsagede kommentaren med et AI-genereret billede af sig selv iført smoking og solbriller, mens han holder en halvautomatisk pistol. Baggrunden viser et eksploderende landskab, som angiveligt forestiller Iran. I et andet opslag angreb han den tyske kansler Friedrich Merz og hævdede, at han «gør noget med Iran, som ingen andre nationer eller præsidenter har gjort før».

Irans atomprogram: Uklarheder og amerikanske angreb

USA’s mål er fortsat at presse Iran til at opgive sine atomprogrammer. Men realiteterne omkring Irans nukleare fremskridt er fortsat uklare. Før krigen – som aldrig fik kongresgodkendelse – beordrede Trump luftangreb på tre af Irans atomfaciliteter: Fordo, Natanz og Isfahan den 22. juni. Den amerikanske administration hævdede på daværende tidspunkt, at angrebene havde bremset Irans atomprogram med «år».

Intern uro: Embedsmand træder tilbage i protest

Joe Kent, tidligere direktør for National Counterterrorism Center, udløste en politisk storm i Washington, da han for nylig trådte tilbage. I sin afskedsansøgning skrev han, at han ikke længere kunne «med god samvittighed» støtte krigen i Iran.

«Iran udgjorde ingen umiddelbar trussel mod vores nation, og det er klart, at vi indledte denne krig på grund af pres fra Israel og dets magtfulde amerikanske lobby.»

Konsekvenser: Civile ofre og global energikrise

I de otte uger, krigen har varet, har USA og Israel dræbt tusindvis af iranske civile og ødelagt kritisk infrastruktur. Tretten amerikanske soldater er også blevet dræbt i aktionerne.

Den igangværende blokade af Hormuzstrædet har desuden udløst en global energikrise. Strædet er en afgørende handelsrute for olie fra Mellemøsten, og blokaden har fået oliepriserne til at stige kraftigt. I USA er transportomkostningerne steget, hvilket påvirker priserne på næsten alle varer. Ifølge en analyse fra AAA ligger gennemsnitsprisen for en gallon benzin på over 4,22 dollar. I dele af Californien, herunder San Francisco, Napa og San Jose, overstiger prisen 6 dollar per gallon.