Donald Trump måtte endnu engang se sig slået tilbage, da han forlangte, at ABC fyrer talkshowværten Jimmy Kimmel efter en kontroversiel joke om Melania Trump. Men denne gang blev der ikke reageret med øjeblikkelig underkastelse. I stedet har Disney og ABC blot meddelt, at sagen bliver drøftet internt – en markant forskel fra tidligere, hvor medierne hurtigt bøjede sig for præsidentens krav.
Den afgørende ændring i reaktionerne skyldes formentlig en erkendelse blandt amerikanske virksomheder og medier: Trumps magt er ikke længere ubegrænset. Siden hans tilbagevenden til Det Hvide Hus i 2025 har mange organisationer indset, at hans krav ofte er ubegrundede og skiftende, og at det er lettere at ignorere dem end at give efter.
En bølge af kapitulationer – men ikke længere
Da Trump genindtrådte i Det Hvide Hus, troede mange ledere, at hans valgsejr havde vist, at han kunne forme USA’s kultur efter eget forgodtbefindende. Nogle virksomheder som Amazon og Meta reagerede proaktivt ved at skære ned på mangfoldighedsinitiativer, donere til hans indsættelsesfond og endda producere en dokumentarfilm om Melania Trump for 40 millioner dollars. Andre valgte at bøje sig uden modstand.
I december 2024 indgik ABC en 15-millioners aftale med Trump efter en sag, hvor This Week-værten George Stephanopoulos fejlagtigt havde påstået, at præsidenten var blevet fundet skyldig i voldtægt i en civil sag. I virkeligheden var Trump blevet fundet skyldig i seksuel krænkelse og injurier. En sådan hurtig opgivelse ville tidligere have været usædvanlig, men nu var det blevet normen.
Senere indgik CBS og moderselskabet Paramount en 16-millioners aftale med Trump efter en sag om en redigeret udsendelse af 60 Minutes. Samtidig blev Stephen Colberts talkshow, som Trump hadede, aflyst – begge beslutninger truffet, mens Paramount ventede på FCC-godkendelse af en 8-milliarders fusion. Disse begivenheder markerede begyndelsen på en periode, hvor Trump udøvede reel indflydelse over medier og erhvervsliv.
Trump udvider sin magt – men modstanden vokser
Hans indflydelse rakte imidlertid længere end medierne. Gennem juridiske manøvrer og præsidentielle direktiver pressede Trump advokatfirmaer og universiteter til at bøje sig. Advokatfirmaer som Paul, Weiss, der havde repræsenteret Demokrater eller arbejdet med sager relateret til stormen på Capitol, blev mødt med repressalier som suspenderede sikkerhedstilladelser og begrænset adgang til føderale bygninger. Universiteter, der blev beskyldt for antisemitisme eller anti-konservativ bias, risikerede at få deres føderale midler inddraget og deres skattefri status truet, medmindre de indfriede Trumps krav.
De fleste bøjede sig hurtigt. Ni ud af ti advokatfirmaer og universiteter valgte at efterkomme Trumps ønsker. Men i 2026 ser det ud til, at denne dynamik er ved at vende. Medierne nægter at fyre værter på grund af politisk pres, og virksomhederne tøver med at give efter for juridiske trusler. Årsagen er enkel: Trumps magt er ikke længere ubestridelig, og hans krav er blevet for uforudsigelige og ubegrundede til at retfærdiggøre øjeblikkelig underkastelse.
En ny æra for amerikansk medie- og erhvervsliv
Den ændrede holdning blandt amerikanske ledere og medier afspejler en bredere erkendelse: Trumps indflydelse er ikke længere ubegrænset. Selvom han fortsat forsøger at udøve pres, er modstanden blevet stærkere. Virksomheder og organisationer har lært, at det ofte er bedre at stå fast end at bøje sig – også når præsidenten råber højest.