Trumps Iran-krig truer hans drømme om fossil energi

Hormuzstrædet er fortsat lukket, og der er ingen tegn på, at det snart vil åbne igen. Præsident Donald Trump har netop signaleret, at USA fastholder blokaden, indtil Iran giver op. Jo længere strædet forbliver lukket, desto sværere bliver det at vende tilbage til normalen – og konsekvenserne rammer både økonomien og klimaet.

Fatih Birol, direktør for Det Internationale Energiagentur (IEA), advarede for nylig om, at verden står over for den største energikrise nogensinde. Stigende priser på jetbrændstof og mangel på ressourcer truer alt fra europæisk flytrafik til bekæmpelsen af skovbrande i det vestlige USA. Samtidig kan en kommende super-El Niño udløse hedebølger i Asien, hvilket øger behovet for aircondition og dermed fossile brændstoffer. Tørke eller oversvømmelser kan desuden tvinge vandkraftværker til at lukke ned eller reducere produktionen, hvilket yderligere presser efterspørgslen på olie og gas.

Kombinationen af ekstremt vejr og mangel på gasbaserede gødninger – som normalt transporteres gennem Hormuzstrædet – risikerer at forværre den igangværende globale fødevaremangel, der allerede er forstærket af klimaforandringer. Mens Trump-administrationen tilsyneladende ikke er bekymret for de humanitære og økonomiske konsekvenser af krigen, rammer den imidlertid en af præsidentens største prioriteter: benzinpriserne. I USA er prisen på benzin steget til næsten 4,30 dollar per gallon.

Men krigen i Iran indebærer langt større risici end blot utilfredse vælgere ved tankstationerne. Efterhånden som konflikten trækker ud, mister flere lande troen på, at olie og gas er nødvendige for en velfungerende økonomi. USA’s hvidhus forsøger nu at beskytte den fossilbaserede vækstmodel, som krigen selv underminerer.

Trump-administrationens stigende indgriben i udenrigspolitikken er blevet drevet af den amerikanske olie- og gasproduktion. Hvis USA stadig var nettoimportør af energi, ville en lukning af Hormuzstrædet have været en uacceptabel risiko. Men med landets stigende eksport af fossile brændstoffer har USA i stedet forsøgt at binde andre lande til sin energiforsyning under dække af energisikkerhed. Nu begynder flere nationer imidlertid at se dette som en dårlig aftale – især når attraktive alternativer findes hos mindre ustabile kilder.

Nogle lande begynder allerede at planlægge en fremtid med mindre afhængighed af fossile brændstoffer og amerikansk energi. Sidste uge mødtes ledere fra næsten 60 lande i Santa Marta, Colombia, for at diskutere en udfasning af fossile brændstoffer. Mødet blev blandt andet inspireret af, at nøgleproducenter som Saudi-Arabien, Rusland og USA har gjort det næsten umuligt at diskutere klimatiltag på FN’s klimatopmøder. Selwin Hart, særlig rådgiver for FN’s generalsekretær, understregede, at det er afgørende at fremskynde overgangen til vedvarende energi for at undgå en endnu større krise.