USA's gæld overstiger BNP: Hvad betyder det for økonomien?

USA’s statsgæld overstiger BNP – men hvad betyder det?

USA har nået et symbolsk og historisk milepæl: Den nationale gæld er nu større end landets bruttonationalprodukt (BNP). Selvom dette forhold i sig selv ikke er unormalt, er udviklingen og de underliggende årsager alarmerende.

Gælden er ikke problemet – men udviklingen er

Et gælds-BNP-forhold på 100% er ikke nødvendigvis farligt. Det afgørende er, hvordan gælden er opstået, fremtidige lånebehov og forventninger til økonomisk vækst og rentekrav. På disse punkter tegner USA’s økonomiske udsigter dystre, hvilket sjældent afspejles i den politiske debat.

Nøgletal: Ifølge det amerikanske handelsministerium var BNP i første kvartal 2024 på 31,9 billioner dollar årligt. Samtidig nåede den offentlige gæld op på 31,4 billioner dollar ved kvartalets udgang. Gælds-BNP-forholdet toppede tidligere 100% under COVID-19-pandemien, men det skete på grund af et midlertidigt fald i økonomisk aktivitet.

Den forventede stigning er bekymrende

Den amerikanske Kongres’ budgetkontor (CBO) forudser, at gælds-BNP-forholdet vil stige til 120% inden 2036. For at illustrere problemets omfang kan man sammenligne det med en familie med 100.000 dollars i gæld og en årlig indkomst på 100.000 dollar:

• Ufarlig situation: Hvis gælden stammer fra engangsudgifter, renten er lav, og indkomsten stiger i takt med udgifterne, er situationen håndterbar.
• Farlig udvikling: Hvis gælden derimod skyldes løbende underskud, høj rente og stagnerende indkomst, er det et alvorligt problem.

USA’s situation ligner det sidste scenarie. CBO forventer, at de føderale udgifter vil udgøre over 23% af BNP de kommende år, mens indtægterne kun vil udgøre 17-18% af BNP. Dette gab på omkring 6% af BNP er større end den forventede økonomiske vækst, hvilket betyder, at gælden vil fortsætte med at stige.

Renteudgifterne eksploderer

Som følge af stigende gæld og renter forventes de føderale renteudgifter at nå over 1,5 billioner dollar årligt inden 2031 – svarende til mere end 4% af BNP. Dette forudsætter, at obligationsrenterne forbliver på nuværende niveau (10-årige statsobligationer med en afkast på ca. 4,4%) og at investorer fortsat er villige til at finansiere den stigende gæld.

Modsat udvikling efter Anden Verdenskrig

Historisk set faldt gælds-BNP-forholdet kraftigt efter Anden Verdenskrig, da krigsudgifterne ophørte, og arbejdsstyrken voksede markant. I dag er situationen en helt anden:

• En stigende andel af befolkningen er på pension.
• Arbejdsstyrken vokser langsomt på grund af restriktiv indvandringspolitik.
• Den tidligere præsident Trump har foreslået øgede militærudgifter.

En mulig lyspunkt er, hvis kunstig intelligens (AI) fører til en produktivitetsboom. Dette kunne øge økonomisk aktivitet og dermed mindske gælds-BNP-forholdet. Samtidig kan AI imidlertid også føre til øgede offentlige udgifter, hvilket ville modvirke effekten.

Konklusion: En udfordrende økonomisk fremtid

USA’s stigende gæld og de langsigtede udsigter kræver handling. Uden ændringer i økonomisk politik eller en markant stigning i produktiviteten risikerer landet at stå over for alvorlige økonomiske problemer i de kommende årtier.