USA’s K-formede økonomi: Rigeste forbrugere driver væksten – mens lavindkomstgrupper halter bagud

En ny undersøgelse fra Federal Reserve Bank of New York bekræfter, at USA’s økonomi er blevet K-formet – et udtryk, der beskriver en skarp opdeling, hvor nogle grupper klarer sig godt, mens andre halter betydeligt bagefter.

Ifølge forskningen er væksten i detailforbruget i høj grad koncentreret hos de rigeste forbrugere. Denne udvikling skyldes primært gevinster fra finansielle aktiver, som har øget formuen blandt de højeste indkomstgrupper, mens lavindkomsthusholdninger kæmper med vedvarende inflation og manglende økonomisk buffer.

Højindkomstgrupperne øger forbruget markant

Siden januar 2023 har detailforbruget udviklet sig meget ujævnt på tværs af indkomstgrupper:

• Højindkomsthusholdninger (over 125.000 USD årligt) har oplevet en samlet reel forbrugsvækst på omkring 7,6% frem til marts 2026.
• Mellemindkomstgrupper har opnået en vækst på cirka 3%.
• Lavindkomsthusholdninger (under 40.000 USD årligt) har blot oplevet en stigning på 1%.

Før COVID-19-pandemien var det imidlertid lavindkomstgrupperne, der førte an i forbruget. Først i 2023 begyndte kløften at vokse, da økonomiske hjælpepakker til lav- og mellemindkomstgrupper udløb.

Formue og inflation driver skævheden

Forskerne understreger, at lønvækst alene ikke forklarer den K-formede økonomi. I stedet peger de på to hovedfaktorer: formueudvikling og inflation.

Siden 2023 er den reale nettoformue blandt de øverste 1% steget med mere end 25%, drevet af kraftige stigninger på aktiemarkedet. Til sammenligning har den midterste 40% af husstandene oplevet en formuestigning på mindre end 10%.

«Afhængigheden af en enkelt økonomisk segment har betydelige konsekvenser for forbrugets stabilitet og økonomiens sårbarhed over for chok,» skriver forskerne fra New York Fed i en blogpost.

Forskerne advarer desuden om, at forbruget blandt de rigeste er sårbart over for et eventuelt fald på aktiemarkedet. En korrektion her ville kunne ramme detailforbruget hårdt, da de højeste indkomstgrupper i høj grad finansierer deres forbrug gennem aktiegevinster.

Er den K-formede økonomi et nyt fænomen?

Nogle økonomer stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt den K-formede økonomi er et nyt fænomen. Pantheon Macroeconomics har tidligere påpeget, at de rigeste husstande i 25 år har stået for en stabil andel på omkring 40% af det samlede forbrug i USA. Dette modsiger ikke nødvendigvis New York Feds resultater, men rejser spørgsmålet: Er økonomiens afhængighed af de rigeste en ny sårbarhed – eller blot en fast del af amerikansk forbrugsadfærd?

Uanset forklaringen peger udviklingen på en økonomi, der bliver stadig mere skæv, og som kan blive udfordret af fremtidige økonomiske chok.