Økonomisk nød driver selvmord: Hvorfor fattigdom er en overset årsag til selvmord

Hvis du eller nogen, du kender, er i en mental sundhedskrise, kan du ringe eller sende en SMS til 988 for at komme i kontakt med Selvmords- og Krisehjælpen.

En barndom præget af fattigdom og usikkerhed

Som teenager tilbragte Rei Scott flere uger i en bil sammen med fire familiemedlemmer og deres hund. Hver dag stod familien over for usikkerheden om, hvor de skulle sove næste nat. Scott, der er transkønnet og nonbinær, oplevede konstant stress og angst. En dag på skolen gik Scott i skjul på toilettet og ringede til den nationale selvmordshotline. Scott forklarede rådgiveren, at familien havde kæmpet med fattigdom i årevis: de havde boet i faldefærdige huse med vandskader eller i en kælder uden privatliv. Nogle gange var der ikke nok mad. Rådgiveren var tilsyneladende chokeret og tav længe, før der blev givet trøst og omsorg. Men det, Scott virkelig havde brug for den dag for ti år siden – og mange gange siden – var en løsning på de økonomiske problemer, der havde været en uudholdelig byrde.

"Det kan hjælpe at have nogen, der lytter, men når du kæmper for at få mad og et tag over hovedet, tror jeg ikke, ord alene kan række så langt, som du har brug for," siger Scott, der nu studerer socialrådgivning på Capital University i Columbus, Ohio.

Gennem årene har Scott været henvist til hospitaler og terapeuter, men disse løsninger løser sjældent de grundlæggende problemer som en defekt bil eller en huslejeopkrævning. Scott har ofte tænkt: "Hvis jeg havde haft 5.000 dollars, havde jeg ikke været suicidal."

Økonomisk usikkerhed og selvmordsrisiko

Selvom selvmord ofte forbindes med psykisk sygdom, er økonomisk nød en afgørende faktor. Forskning viser, at arbejdsløshed, lav indkomst, gæld, ustabil bolig og fødevaremangel øger risikoen for selvmord. Omvendt reducerer tiltag som højere minimumsløn, fødevarehjælp, skattefradrag og udvidet sundhedsforsikring selvmordsraten. Når grundlæggende behov er dækket, føles livet mere overskueligt.

I andre lande har man længe integreret økonomiske løsninger i selvmordsforebyggelse. I USA har indsatsen imidlertid traditionelt været medicinsk orienteret – med fokus på medicin og terapi. Økonomiske løsninger bliver ofte overset. Ifølge Benjamin Miller, ekspert i mental sundhedspolitik og adjungeret professor ved Stanford University School of Medicine, er det nødvendigt at udvide synet på mental sundhed:

"Vi skal alle udfordres til at udvide vores perspektiv og se på, hvad mental sundhed egentlig er," siger Miller.

Traditionelle tiltag rækker ikke længere

USA har i årtier haft en af de højeste selvmordsrater blandt højtudviklede lande. Traditionelle indsatser som krisehotlines og terapi har ikke formået at vende udviklingen. Eksperter og personer med egne erfaringer med selvmordstanker, som Scott, mener, at det er tid til at ændre tilgangen. De efterlyser en bredere indsats, der også inkluderer økonomisk støtte og sociale tiltag.

Scott og andre fortalere arbejder for at integrere økonomiske løsninger i selvmordsforebyggelse. De peger på, at det ikke er nok at tilbyde samtaler og medicin – de grundlæggende årsager til desperation, som fattigdom og økonomisk usikkerhed, må også tackles. Først da kan man for alvor gøre en forskel for dem, der kæmper med selvmordstanker.

Hvad kan gøres?

• Øge minimumslønnen: En højere løn kan reducere økonomisk stress og give flere råd til at dække basale behov.
• Udvid fødevarehjælp: Sikre, at ingen går sultne, da fødevaremangel er en kendt risikofaktor for selvmord.
• Styrk boligstøtte: Stabil bolig reducerer stress og usikkerhed, som ofte driver selvmordstanker.
• Tilby økonomisk rådgivning: Hjælp folk med at håndtere gæld og økonomiske problemer, før de bliver uoverskuelige.
• Udvid sundhedsforsikring: Mental sundhedsbehandling bør være tilgængelig for alle, uanset økonomisk situation.