5 mulige udfald af den amerikanske-iraniske konfrontation

Den amerikanske-iraniske konflikt er på et kritisk tidspunkt. Selvom USA og Iran har udvekslet skud og Iran har angrebet både amerikanske og civile skibe i Den Persiske Golf denne uge, fastholder Trump-regeringen, at den midlertidige våbenhvile, der trådte i kraft i begyndelsen af april, stadig gælder.

Iran fastholder kontrollen over Hormuzstrædet, som er en af verdens vigtigste handelsruter for olie. Eksperter advarer om, at det kun er et spørgsmål om uger, før en global energikrise bryder ud. Samtidig har USA’s blokade af Irans havne allerede ramt landets krigshærgede økonomi hårdt.

Er der en vej ud af konflikten? USA iværksatte i weekenden en flådeoperation, Project Freedom, for at eskortere strandede skibe ud af strædet. Men præsident Donald Trump stoppede operationen tirsdag med henvisning til fremskridt i diplomatiske forhandlinger. Onsdag rapporterede Axios’ Barak Ravid, at USA og Iran var tæt på en aftale for at afslutte standoffet. Oliepriserne faldt brat, men steg igen, da Trump udtalte, at det var en stor antagelse, at Iran ville acceptere de aftalte vilkår.

Ingen ved med sikkerhed, hvordan denne fastlåste situation vil ende. Men flere plausible scenarier tegner sig:

1) En ny atomaftale

Ravids rapportering tyder på, at begge parter er tæt på en en-sides memorandum, der kan omfatte:

• Løftelse af begge parters restriktioner på skibsfart gennem Hormuzstrædet
• Irans midlertidige stop for urananrikning
• USA’s frigivelse af milliarder af dollars i frosne iranske midler

Varigheden af urananrikningstoppet er endnu ikke fastlagt, men forhandlingerne drejer sig om alt fra Irans forslag på fem år til USA’s forslag på 20 år. Ironisk nok ville dette være det samme scenarie, som Trump tidligere har kritiseret hårdt – nemlig den aftale, som Obama-regeringen indgik i 2015, og som Trump trak USA ud af i 2018. Alligevel kan det være den bedste løsning for USA, især hvis Iran går med til at fjerne sit eksisterende lager af højtberiget uran.

2) En ikke-atomrelateret aftale

Onsdagens rapporter kan være spin. Dette er ikke første gang i de seneste uger, at medierne har rapporteret om tæt på at være enighed. Hovedskillelinjen mellem parterne er, at USA ønsker indrømmelser på Irans atomprogram som del af en aftale, mens Iran blot ønsker en løsning, der genåbner Hormuzstrædet mod, at USA ophæver sin blokade. Atomspørgsmålet udskydes herefter.

For mange iranere er hverdagen allerede en kamp for at skaffe basale fornødenheder. Landets økonomi er presset af både internationale sanktioner og den igangværende konflikt.

3) En midlertidig våbenhvile

En tredje mulighed er en kortvarig våbenhvile, der giver begge parter tid til at forhandle mere omfattende løsninger. Dette kunne omfatte en midlertidig ophævelse af blokader og skibsangreb, mens de underliggende stridigheder forhandles.

4) En militær eskalation

Hvis diplomatiet mislykkes, kan konflikten eskalere yderligere. USA har allerede øget sin militære tilstedeværelse i regionen, og Iran har advaret om, at enhver direkte amerikansk militær aktion vil blive mødt med en hård reaktion. En sådan udvikling kan få katastrofale følger for global økonomi og sikkerhed.

5) En regional løsning med mellemled

En mulig vej frem er en løsning med mellemled, hvor andre regionale magter som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater eller endda Kina spiller en nøglerolle i at mægle mellem USA og Iran. Dette kunne omfatte økonomiske incitamenter eller garanti for Irans sikkerhedsinteresser.

Uanset hvilket scenarie der bliver realiseret, er det klart, at tiden er knap. Hver dag, der går uden en løsning, øger risikoen for en større konflikt eller en global energikrise.