Den 10. april blev OpenAI-adm. direktør Sam Altmans hjem angrebet med en Molotov-cocktail af den 20-årige Daniel Moreno-Gama. Gerningsmanden, der blev anholdt samme dag, havde skrevet et manifest, hvor han advarede om den eksistentielle trussel fra kunstig intelligens. I manifestet opfordrede han til at dræbe ledere inden for AI-branchen og omtalte sig selv som "butlerian jihadist" på Instagram – en reference til Frank Herbert-romanen Dune, hvor menneskeheden kæmper mod maskiner.
Tre dage tidligere i Indianapolis affyrede en ukendt gerningsmand 13 skud mod hjemmet til lokalpolitiker Ron Gibson, mens hans 8-årige søn befandt sig i huset. Ingen kom til skade, men på dørtærsklen blev der efterladt en seddel med teksten "Ingen datacentre". Gibson havde tidligere støttet et potentielt datacenterprojekt i sit lokalområde. Der er endnu ikke sket nogen anholdelser i sagen.
Begge hændelser er skræmmende eksempler på afskyelige, politisk motiverede voldshandlinger. Men reaktionerne på sociale medier var ikke mindst præget af en nærmest triumferende holdning. Stemningen blev yderligere forstærket den 13. april, da Stanford University offentliggjorde sin årlige Artificial Intelligence Index-rapport, der giver et årsopgør over AI-branchens tilstand.
Rapporten afslører et markant skel mellem AI-eksperters forventninger til fremtiden og den amerikanske befolknings reaktion på branchens tiltag. Mens 73 % af eksperterne er positive omkring AI’s langsigtede effekt på jobs, er blot 23 % af befolkningen enige. Når det kommer til økonomien, er 69 % af eksperterne optimistiske, mod blot 21 % af den almindelige befolkning. Næsten to tredjedele af amerikanerne tror, at AI vil føre til færre jobs inden for de næste 20 år.
En separat undersøgelse fra Gallup, offentliggjort i marts 2026, viser desuden en markant stigning i negativ holdning til AI blandt Generation Z. Andelen af unge, der føler sig begejstrede for AI, er faldet fra 36 % til 22 %, mens andelen, der føler vrede, er steget fra 22 % til 31 %.
En voksende folkelig modstand
Disse tal og handlinger peger i samme retning: en hurtigt voksende folkelig modstand mod AI. Tech-journalist Jasmine Sun definerer fænomenet som "en verdensanskuelse, hvor AI ikke blot ses som en almindelig teknologi, men som et elitært politisk projekt, der skal modstås. En ting, der er skabt af ude af stand til milliardærer og påtvunget en uvillig befolkning."
Branchen bærer del af skylden
Vold er aldrig en løsning, og det er heller ikke en effektiv politisk taktik. Men man kan heller ikke ignorere, hvordan AI-branchens tone-deaf kommunikation har bidraget til denne reaktion.
I årevis har ledere som Sam Altman og Anthropics Dario Amodei svinget mellem to modsatrettede scenarier, når de kommunikerer udadtil. I det ene tilfælde udryddes menneskeheden af en biologisk supervåben skabt af AI. I det andet overtager AI alle jobs, eller økonomien ender med at tvinge folk ned i gig-økonomien. Disse budskaber kan være perfekte til at tiltrække opmærksomhed på tech-konferencer eller ved fundraising, men de ignorerer fuldstændigt de daglige bekymringer hos almindelige amerikanere.
"AI-branchen har i årevis kommunikeret på en måde, der fremstår som en trussel snarere end en mulighed. Det er ikke overraskende, at befolkningen reagerer med skepsis og frygt," siger tech-analytiker Maria Jensen.
Eksperter peger på, at branchen i stedet burde fokusere på konkrete løsninger og fordele for den almindelige borger – som f.eks. effektivisering af sundhedsvæsenet, bedre uddannelsesmuligheder eller mere tid til familie og fritid gennem automatisering af rutineopgaver. I stedet for dystopiske scenarier burde ledere som Altman og Amodei tale om, hvordan AI kan forbedre livskvaliteten for millioner af mennesker.
Spørgsmålet er, om AI-branchen endelig vil lytte til kritikken og ændre sin tilgang, inden modstanden vokser sig så stor, at den bliver uoverstigelig.