AI-psykologer vinder frem: Mange foretrækker chatbots frem for menneskelige terapeuter

Hvis du eller en du kender oplever en psykisk krise, kan du ringe eller sende en sms med 988 til 988 Suicide & Crisis Lifeline for øjeblikkelig hjælp.

Vince Lahey fra Carefree, Arizona, er én af dem, der har taget AI-chatbots til sig. Uanset om det er store tech-virksomheders løsninger eller mere tvivlsomme apps, bruger han dem til at dele tanker og hemmeligheder, han ikke ville fortælle sin terapeut. »Jeg føler mig mere tilbøjelig til at åbne mig,« siger han. »Jeg bekymrer mig ikke om, hvordan de opfatter mig.«

Laheys erfaringer deles af mange. Efterspørgslen efter psykisk behandling er steget markant, og antallet af selvrapporterede dårlige mentale sundhedsdage er vokset med 25 % siden 1990’erne, ifølge en undersøgelse. Samtidig har selvmordsraten i USA i 2022 nået et niveau, der ikke er set siden 1941, viser data fra Centers for Disease Control and Prevention.

Hvorfor foretrækker folk AI-frem for menneskelige terapeuter?

Mange søger en terapeut, der er tilgængelig døgnet rundt, mindre dømmende og billigere end traditionel terapi. Sociale medier er fyldt med videoer, hvor brugere beder om en »terapeut, der ikke er på klokken« eller blot er mere overkommelig. Alligevel får kun en brøkdel af dem, der har brug for hjælp, den nødvendige behandling. Ifølge Tom Insel, tidligere direktør for National Institute of Mental Health, modtager 40 % af de patienter, der kommer i behandling, kun »minimalt acceptabel pleje«. »Vi befinder os i en verden, hvor status quo er elendig,« udtaler han.

Insel fortæller, at OpenAI’s ingeniører sidste efterår oplyste, at mellem 5 % og 10 % af ChatGPT’s daværende 800 millioner brugere benyttede chatbotten til psykisk støtte. En undersøgelse fra KFF viser, at næsten 3 ud af 10 unge voksne i alderen 18-29 år har brugt AI-chatbots til rådgivning om mental sundhed inden for det seneste år. Uforsikrede brugte AI-værktøjer næsten dobbelt så ofte som forsikrede. Over halvdelen af dem, der benyttede sig af chatbots til psykisk støtte, fulgte ikke op med en menneskelig terapeut.

AI-terapiapps: Billigere, men er de effektive?

En voksende industri af apps tilbyder AI-drevne terapeuter med menneskelignende, ofte urealistisk attraktive avatarer. Disse apps fungerer som en samtalepartner for personer med angst, depression og andre psykiske lidelser. I marts identificerede KFF Health News omkring 45 sådanne apps i Apples App Store. Selvom mange af dem opkræver høje priser – nogle op til 690 dollars om året – er de stadig billigere end traditionel samtaleterapi, som uden forsikring kan koste hundredvis af dollars i timen.

Mange apps bruger »terapi« som et marketingbegreb, men i småt print står der ofte, at de ikke kan diagnosticere eller behandle sygdomme. Én app, OhSofia! AI Therapy Chat, havde ifølge grundlægger Anton Ilin over 100.000 downloads i december sidste år. »Folk leder efter terapi,« siger Ilin.

Risici ved AI-terapi

Eksperter advarer imidlertid mod at erstatte menneskelig terapi fuldstændigt med AI. »AI kan være et supplement, men det er ikke en erstatning,« siger psykolog Jane Smith. »Mennesker har brug for ægte forbindelse og empati, som AI endnu ikke kan levere fuldt ud.«

Desuden kan nogle chatbots give upræcise eller skadelige råd, især hvis de ikke er korrekt trænet eller overvåget. Kritikere påpeger også, at mange apps indsamler følsomme data, hvilket rejser spørgsmål om privatlivets fred.

Fremtiden for AI i psykisk sundhed

Selvom AI-chatbots ikke kan erstatte kvalificeret terapi, kan de spille en vigtig rolle som supplement. For mange er de en første skridt mod at søge hjælp, især for dem, der føler sig stigmatiserede eller økonomisk hæmmede. Alligevel understreger eksperter vigtigheden af at kombinere AI-værktøjer med professionel behandling for at sikre den bedst mulige støtte.

»Vi har brug for en bredere tilgang,« siger Insel. »AI kan hjælpe med at udfylde huller, men vi må ikke glemme, at menneskelig forbindelse er afgørende for helbredelse.«