Alzheimerscreening kan give forskellige resultater for mænd og kvinder

En ny undersøgelse fra Georgia State University peger på, at de almindeligt anvendte kognitive screeningsværktøjer til at overvåge Alzheimers sygdom muligvis ikke afspejler de underliggende hjerneforandringer på samme måde hos kvinder og mænd. Fundene, publiceret i tidsskriftet Brain Communications, understøtter den voksende erkendelse af, at Alzheimers kan udvikle sig forskelligt hos de to køn – og at dette kan have betydning for den kliniske behandling.

Undersøgelsen tyder på, at læger muligvis skal fortolke almindelige tests forskelligt alt efter køn. Et eksempel er den udbredte Mini-Mental State Examination (MMSE), som bruges til at vurdere kognitive evner. Ved let kognitiv svækkelse (MCI) – en mellemtilstand mellem normal aldring og Alzheimers – kan en god MMSE-score hos kvinder muligvis ikke fuldt ud afspejle de underliggende hjerneforandringer.

»En kvinde, der scorer højt på MMSE i MCI-fasen, kan stadig have hjerneforandringer, som ikke bliver fuldt ud fanget af scoren alene,« forklarer Mukesh Dhamala, hovedforfatter bag studiet og professor i fysik og neurovidenskab ved Georgia State University. »Screeningsværktøjer bør muligvis kalibreres efter køn.«

Dhamala påpeger, at mænd og kvinder gennemgår den samme test uden justeringer for køn – en designmæssig begrænsning, som undersøgelsen tyder på kan skjule forskelle i, hvor langt sygdommen er fremskreden i hjernen.

For at forstå årsagen analyserede forskerholdet hjerne-scanninger fra 332 personer på forskellige stadier af sygdommen. De fandt, at Alzheimers påvirker mænds og kvinders hjerne forskelligt:

• Hos mænd: Hjernen viste tidligere og mere lokaliseret svind i takt med, at sygdommen udviklede sig fra normal kognitiv funktion til let kognitiv svækkelse.
• Hos kvinder: Hjernen viste en mere omfattende og hurtigere nedgang, når sygdommen gik fra MCI til fuldblæst Alzheimers.

Fundene tyder på, at kvinders hjerne muligvis kompenserer på måder, der hjælper med at opretholde de kognitive evner tidligere i sygdomsforløbet. Deres kognitive præstationer var forbundet med et bredere udvalg af hjerneområder end mænds, hvilket tyder på, at hjernen rekrutterer ekstra områder for at støtte funktionen. Dette kan forklare, hvorfor strukturelle hjerneforandringer og kognitive scorer ikke nødvendigvis stemmer overens på samme måde for kvinder og mænd.

Studiet er ledet af Chandrama Mukherjee, ph.d.-studerende ved afdelingen for fysik og astronomi på Georgia State University, under Dhamalas vejledning. Resultaterne lægger grundlaget for næste fase af forskningen, herunder længerevarende patientopfølgning og undersøgelse af, hvordan hormoner og genetik påvirker disse forskelle.

»Hvis denne forskningslinje lykkes, kan det betyde et skift væk fra en én-størrelse-passer-alle tilgang til Alzheimers,« siger Dhamala. »Diagnoser kan blive mere kønsinformative, biomarkører kan fortolkes forskelligt hos mænd og kvinder, og behandlingsforsøg kan designes med forståelsen af, at sygdommens forløb og hjernens sårbarhed ikke er de samme på tværs af køn.«

Dhamala understreger dog, at fundene endnu ikke er en personlig behandlingsanbefaling. At holde sig mentalt og fysisk aktiv, styre hjerte-kar-sundheden og drøfte familiehistorie eller genetisk risiko med en læge forbliver blandt de bedste evidensbaserede skridt.

»Men vi mener, at forskningen bør bidrage til at forme fremtidige tilgange til diagnosticering og behandling af Alzheimers,«