Anmeldelse: Kôji Fukadas 'Nagi Notes' – en fragmenteret, men fascinerende skildring af kunst og liv

Kôji Fukadas seneste film ‘Nagi Notes’ minder om de centrale skulpturer, der præger dens bedste scener – værket føles som et forsøg på at bearbejde noget dybtliggende. Nogle gange sker det med skarpe indsnit, der blotlægger karakterernes inderste følelser, mens andre gange føles det mere usikkert, som om instruktøren selv er i færd med at udforske, hvad historien egentlig skal handle om.

Selvom ‘Nagi Notes’ ikke når samme styrke som Fukadas tidligere film ‘Love Life’, er der alligevel noget her, der ikke kan ignoreres. Filmen, som havde premiere i konkurrencen ved Cannes Film Festival, er en lavmælt drama om at finde hjem – en historie, der til tider føles let og ubetydelig. Men netop i de stille øjeblikke, hvor fokus rettes mod kunstens skabelsesproces, opstår der en dybere resonans.

Filmen følger arkitekten Yuri (Shizuka Ishibashi), der besøger sin veninde og tidligere svigerinde Yoriko (Takako Matsu). Mens Yuri lever et liv i det pulserende Tokyo, bor Yoriko i den lille landsby Nagi, hvor hun arbejder som kunstner. Landsbyen er så lille, at den lokale radio endda sender dødsannoncer for alle afdøde. Samtidig er den større verden altid til stede i baggrunden – gennem lyden af militærøvelser og de globale konsekvenser af krigen i Ukraine, der påvirker den lille samfundet.

Midt i dette liv, der fortsætter på trods af omverdenens uro, begynder de to kvinder at åbne op for hinanden. De taler om fortidens sår og spekulerer på, hvad fremtiden bringer. Da Yuri bliver model for Yorikos nye skulptur, udvikler filmen sig til en række rolige, nænsomme scener, hvor de to kvinder reflekterer over, hvordan de er endt der, hvor de er. Deres samtaler er præget af humor og gensidig respekt, snarere end konkurrence, som man ser i film som ‘The Christophers’ af Steven Soderbergh.

‘Nagi Notes’ minder mere om Kelly Reichardts ‘Showing Up’ i sin udforskning af skabelsesprocessen. Der er ingen pludselige kreative gennembrud, men derimod en autentisk og fascinerende oplevelse af, hvordan noget formes ud af ingenting – og hvordan det i sig selv skaber en følelsesmæssig kraft. Skulpturerne er omhyggeligt udført, men det er de to kvinder, der bærer filmen og tiltrækker tilskuerens opmærksomhed.

‘Nagi Notes’ er ikke en film, der giver klare svar, men snarere en, der inviterer til refleksion over kunstens og livets fragmenterede natur.