Anmeldelse: 'The Punisher: One Last Kill' – Marvels mørke special fejler på alle punkter

En special uden plot eller mening

Marvels nye special The Punisher: One Last Kill indleder med en chokerende scene: En hjemløs veteran (John Douglas Thompson) sidder og spiser med sin hund, da en gruppe unge mænd overfalder ham, stjæler hans hat og kaster hunden ud foran en lastbil. Scenen er blot det første eksempel på specialens gennemgående tema: Verden er ond, og vold er den eneste løsning.

Problemet er, at The Punisher: One Last Kill ikke formår at udvikle hverken plot, karakterer eller temaer. I stedet gentager specialen konstant det samme budskab: Verden er fyldt med onde mennesker, og de få gode mennesker (ofte repræsenteret af små piger) må håbe på, at Frank Castle vælger mord frem for terapi til at håndtere sin PTSD.

Frank Castles sidste hævntokt

Specialen forsøger med nød og næppe at fortælle en historie. Nyhedsoptagelser og tilfældige lydbites informerer om, at Frank allerede har dræbt størstedelen af Gnucci-kriminelle familien, hvilket har skabt kaos i gaderne. Drevet af visioner af sin afdøde familie og sin gamle marinesoldatkammerat Curtis Hoyle (Jason R. Moore) beslutter Frank at lægge våbnene fra sig og forsøge at leve et normalt liv. Men så dukker Ma Gnucci (Judith Light) op og erklærer, at hun har hyret alle de kriminelle i Little Sicily til at angribe Frank som hævn for hans krig mod hendes familie.

Herefter følger akt to, som udgør 20 af specialens 45 minutter. Indholdet? Frank myrder alle, der angriber hans lejlighedsbygning. Der er en smule refleksion over, hvordan Franks families tab spejler Ma Gnuccis, og hvordan USA fejlbehandler sine veteraner, men temaerne bliver aldrig uddybet. I stedet dominerer en konstant påstand om, at Frank har mistet alt til vold, har gengældt med vold og nu må fortsætte med at udøve vold – men i det mindste hjælper han nogle børn og deres forældre (herunder skuespilleren Andre Royo fra The Wire).

Manglende refleksion over fascistiske undertoner

Specialen viser ingen interesse i at udforske de fascistiske implikationer af en helt, der kun finder mening i at dræbe dem, der truer det sande samfund. Det er en alvorlig mangel, men problemet bliver endnu større, når man ser på actionsekvenserne. Stuntmænd og koreografer har gjort et solidt stykke arbejde, men rystende kameraer, dårligt planlagte scener og en overafhængighed af musik (inklusive et Hatebreed-nummer) reducerer actionen til en billig kopi af en 20 år gammel episode af The Shield.

En special uden substans

Med The Punisher: One Last Kill har Marvel endnu en gang bevist, at de kan producere specialer med et mørkt udtryk, men uden substans. Frank Castle er reduceret til en karikatur af sig selv – en maskine til at uddele død, uden nogen form for dybde eller refleksion. Specialen tilbyder ingen ny indsigt, ingen overraskende plotvendinger og ingen troværdig karakterudvikling. I stedet er det blot endnu et eksempel på, hvordan Marvels univers bliver mere og mere gråt, men aldrig rigtig mørkt.

"The Punisher: One Last Kill er ikke blot en dårlig special – det er en fornærmelse mod både karakteren Frank Castle og tilskuerne."