Byernes bidrag til de globale metanudledninger udgør omkring 10 %, viser en ny analyse af satellitdata offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences. Alligevel er udledningerne steget med cirka 10 % fra 2020 til 2023, på trods af byernes løfter om at reducere dem.
Metan er en potent drivhusgas, der dog nedbrydes hurtigere i atmosfæren end CO₂. Det betyder, at en reduktion af metanudledninger hurtigt ville have en positiv effekt på klimaet. Selvom olie- og gasproduktion samt landbrug er store kilder til metan, spiller byer og deres infrastruktur også en væsentlig rolle.
Manglende fremskridt trods indsats
Erica Whiting, ph.d.-studerende i klimavidenskab ved University of Michigan, forklarer, at mange byer allerede forsøger at nedbringe deres metanudledninger. "Vi håber at kunne overvåge udviklingen," siger hun. Hidtil har de fleste undersøgelser af byernes metanudledninger – fra spildevandsanlæg, lossepladser, utætte gasledninger og andre kilder – været baseret på jordbaserede målinger og aktivitetsbaserede estimater. Disse studier har typisk omfattet få byer, ofte i Nordamerika og Europa.
Whiting og hendes forskerteam har imidlertid udviklet en af de første metoder til at overvåge byernes metanudledninger over tid ved hjælp af satellitdata. Denne tilgang giver mulighed for langsigtede, globale målinger og et klarere billede af, hvordan reduktionsindsatsen skrider frem.
92 byer undersøgt – mange halter efter
Undersøgelsen dækker 92 byer verden over, herunder 51 medlemmer af C40-alliancen, som blev grundlagt i 2005. Denne 96-land store alliance arbejder for at halvere drivhusgasudledningerne inden 2030, herunder en reduktion på 34 % af metanudledningerne. Disse mål er i tråd med målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.
Forskerne analyserede metandata fra satellitinstrumentet TROPOMI (Tropospheric Monitoring Instrument) fra 2019 til 2023. TROPOMI, som blev opsendt i 2017, muliggør kontinuerlig overvågning af metan- og andre gaskoncentrationer på globalt plan. Dataene viste, at metanudledningerne faldt fra 2019 til 2020, men steg med 10 % i C40-byerne og 12 % i ikke-C40-byerne fra 2020 til 2023.
Studiet fokuserer ikke kun på bycentre, men også på de omkringliggende områder, hvor kendte metankilder som lossepladser og spildevandsanlæg ofte er placeret.
Ukendt årsag til stigningen
Whiting understreger, at undersøgelsen ikke kan fastslå den præcise årsag til stigningen. Hun peger dog på, at byernes befolkninger voksede i undersøgelsesperioden, hvilket potentielt kan have bidraget til de stigende udledninger. "I de fleste regioner ... [teksten afbrydes i originalen] ...