Da tradwife-influenceren vågnede i 1855: En bog, der vender op og ned på romantiseringen af det traditionelle husmoderliv

En Harvard-dropout, der giftede sig ind i rigdom som 20-årig, vågner pludselig op i 1855. Med ét er hendes luksuriøse liv med designerjakker, moderne husholdningsmaskiner og et hold af hushjælpere væk. I stedet venter en primitiv tilværelse med udendørs toilet, grove hjemmespundne kjoler og timevis af hårdt fysisk arbejde – blot for at vaske en enkelt portion tøj med hjemmelavet ludsæbe.

Sådan starter handlingen i den nye roman Yesteryear af Caro Claire Burke, som netop er blevet en litterær sensation. Bogen udfordrer den voksende 'tradwife'-trend, hvor kvinder romantiserer det traditionelle husmoderliv med videoer af brød i solbeskinnede køkkener og glade børn. Nu får en af disse influencere endelig opleve, hvordan det virkelig var at leve som husmoder i 1800-tallet – og det er ikke noget, der ligner de idylliske billeder på sociale medier.

Fra luksus til overlevelse

Hovedpersonen Natalie, der tidligere var en succesfuld influencer, kæmper nu med hverdagens realiteter. Efter et flugtforsøg ender hun i en bjørnefælde, skader sit ben alvorligt og må udholde 1800-tallets primitive medicinske behandlinger. Hun beskriver salven som lugtende af baconfedt, og da hun skal sys, er der ingen bedøvelse – "det føles, som om min krop har brugt en måneds energi på at oversætte alle nerveimpulser, der skriger 'NØD' til min hjerne".

Læsere og anmeldere har reageret med en blanding af tilfredshed og fascination. Mange har følt en pervers glæde ved at se Natalie lide under de vilkår, hun tidligere har hyldet. "Hvor er det nu med al den trad?", tænker man måske, mens man nikker anerkendende. Bogen er nemlig gennemsyret af en skarp kritik af 'tradwife'-bevægelsen og dens idealer.

En bog drevet af vrede

Forfatteren Caro Claire Burke har skabt en fortælling, der er båret af en tydelig frustration over den romantiserede fremstilling af det traditionelle husmoderliv. Det er netop denne vrede, der gør bogen så fængende – og som har sikret den omfattende medieomtale og en intens budkrig blandt filmstudier. Anne Hathaway har netop købt rettighederne til at producere og spille hovedrollen i filmatiseringen.

Men hvor bogen starter stærkt med sin skarpe kritik, svækkes den senere af forsøget på at antyde, at 'tradwives' egentlig er lige så frustrerede over deres eget liv som feminister er over dem. Natalie er klar over, at hendes indhold er designet til at provokere. Hun omtaler sine følgere som "De Vrede Kvinder" og bemærker med en vis selvtilfredshed, at "selverklærede progressive kvinder" er "kemisk afhængige af at hade kvinder som mig".

Kritikken af 'tradwife'-bevægelsen

Natalies karakter afspejler en bredere samfundsdebat om 'tradwife'-bevægelsen og dens indvirkning. Spørgsmålet om, hvorvidt indholdet er farligt eller blot dumt, har været genstand for adskillige debatter. En viral artikel i magasinet Cut fra 2023 stillede netop dette spørgsmål, mens en anden artikel fra 2020 beskrev den underliggende sexisme som "en gateway til hvidt overherredømme".

En af de mest kendte 'tradwife'-influencere, Hannah Neeleman – også kendt som "Ballerina Farm" – har også været i mediernes søgelys. Hendes livsstil, der hylder traditionelle kønsroller og en stram kristen livsstil, har vakt både beundring og kritik. Kritikere peger på, at hendes idealer kan være skadelige, især når de fremstilles som den eneste acceptable måde at leve på for kvinder.

Hvad siger 'tradwives' selv?

Mange 'tradwives' hævder, at de frit vælger at leve efter traditionelle kønsroller og finder glæde i at være hjemmegående hustruer. De fremhæver værdien af hjemmelavet mad, børneopdragelse og en stærk familieenhed. Men kritikere påpeger, at denne livsstil ofte er baseret på en romantiseret og forenklet forståelse af historien, hvor de hårde realiteter ved livet som husmoder i 1800-tallet bliver overset.

Romanen Yesteryear udfordrer netop denne romantisering ved at vise, hvordan livet som husmoder dengang var præget af hårdt arbejde, ringe sundhedsvæsen og begrænset frihed. Bogen tjener dermed som en påmindelse om, at idealer om det traditionelle husmoderliv ofte er baseret på en forvrænget og urealistisk forestilling om fortiden.

"Yesteryear er en bog, der vender op og ned på den moderne forestilling om det traditionelle husmoderliv. Den udfordrer læseren til at se de hårde realiteter bag romantiseringen og spørge sig selv: Er dette virkelig det liv, vi ønsker at vende tilbage til?"

En bog, der rammer en nerve

Med sin skarpe kritik og fængende fortælling har Yesteryear ramt en nerve i samfundsdebatten. Bogen appellerer til både feminister og kritikere af 'tradwife'-bevægelsen, der søger at udfordre de idealer, der ofte fremstilles som ufarlige og naturlige. Mens nogle læsere måske nyder at se Natalie lide under de vilkår, hun tidligere hyldede, tjener bogen også som en påmindelse om vigtigheden af at se historien og nutidens idealer med kritiske øjne.

Uanset om man er tilhænger af 'tradwife'-bevægelsen eller ej, er Yesteryear en bog, der får os til at tænke over, hvilke idealer vi vælger at hylde – og hvilke realiteter vi vælger at ignorere.