Hvorfor EU må lamme Ruslands kryptovaluta-økosystem

Sanktionerne mod Rusland er blevet svagere

For fire år siden reagerede Vesten hurtigt og ambitiøst med sanktioner mod Rusland efter invasionen af Ukraine. Asset-fryse og handelsrestriktioner påførte Kreml og russiske oligarker betydelige økonomiske omkostninger. Men i dag er sanktionerne blevet mindre effektive.

Flere faktorer spiller ind: Donald Trumps tilbageholdenhed over for Ukraine, Viktor Orbáns modstand og stigende oliepriser, som gavner Rusland. Ifølge ekspert Tom Keatinge mangler EU fokus på at blokere Ruslands digitale betalingskanaler, herunder kryptovaluta.

»Udbredelsen af kryptovaluta understøtter direkte Ruslands krigsindsats,« skriver Keatinge. »Alligevel ignoreres gentagne opfordringer om at prioritere dette område. Det må ændre sig.«

Kryptobørser som nøgle til at stoppe finansieringen

Europas manglende handling giver Rusland mulighed for at omgå sanktioner via digitale platforme. Eksempelvis blev den russiskkoblede kryptobørs Grinex ramt af et cyberangreb, der resulterede i et tab på 13 millioner USDT. Børsen beskyldte vestlige efterretningstjenester, men sandsynligvis stod hacktivister bag.

Grinex er efterfølgeren til Garantex, som blev lukket i 2023 efter vestlige sanktioner. Selvom Grinex hævder at være offer for statslige aktører, tyder meget på, at angrebet var organiseret af uafhængige hackere.

Hvad kan EU gøre?

• Styrke samarbejdet med kryptobørser: Tving platforme til at fryse russiske midler og afsløre transaktioner.
• Øge overvågningen af digitale betalinger: Identificere og blokere mistænkelige transaktioner hurtigere.
• Samarbejde med Telegram: Fjerne markedspladser, der faciliterer ulovlig handel med kryptovaluta.

Eksperter understreger, at tiden er knap. Hvis EU ikke handler nu, risikerer Rusland at finansiere krigen videre via digitale kanaler.