På Østkysten oplever husholdninger nogle af de største stigninger i elpriserne i landet. For at lette presset overvejer nogle demokrater nu at skære kraftigt ned på energibesparelser. Baggrunden er, at elværkerne finansierer disse programmer gennem gebyrer på forbrugerregningerne. Målet er at reducere omkostningerne hurtigt. Ironien er imidlertid, at energibesparelser netop er designet til at sænke elforbruget – og dermed forbrugernes regninger.

”Det billigste og hurtigste, man kan gøre for at imødekomme det stigende energibehov, er at satse på energibesparelser,” siger Mark Kresowik, seniordirektør for politik hos American Council for an Energy-Efficient Economy (ACEEE).

Denne udvikling blandt demokraterne kommer samtidig med en allerede etableret tendens blandt republikanere. Det modsatte af, hvordan amerikanske politikere tidligere har reageret på lignende situationer. I 1973, da arabiske lande stoppede olieeksporten til USA som følge af landets støtte til Israel under Yom Kippur-krigen, steg oliepriserne drastisk. Amerikanerne stod i lange køer ved benzinpumperne, og elregningerne steg. Som modsvar foreslog præsident Richard Nixon en række tiltag for at begrænse energiforbruget, herunder at sænke hastighedsgrænsen til 80 km/t og opfordre amerikanerne til at sænke indetemperaturen om vinteren.

Det blev begyndelsen på et årtierlangt, tværpolitisk samarbejde om at forbedre energibesparelser og reducere landets afhængighed af ”udenlandsk olie”. Indsatsen endte med at spare amerikanerne for billioner af dollars. Reguleringer førte blandt andet til, at bilproducenterne begyndte at fremstille biler med bedre brændstoføkonomi, hvilket alene sparede amerikanerne for omkring 5 billioner dollars i brændstofudgifter over årtier (samt forhindrede udledning af 14 milliarder metriske ton CO₂).

Desuden har de effektivitetsstandarder, som regeringen indførte for husholdningsapparater og VVS-installationer, fortsat en betydelig indvirkning. Ifølge data fra Energidepartementet fra januar sidste år sparer de gennemsnitlige amerikanske husstande omkring 3.600 kroner årligt på elregningerne, samtidig med at landets samlede energiforbrug reduceres med 6,5 procent.

Men i dag, midt i endnu en oliekrise – igen udløst af en konflikt i Mellemøsten – tager mange politikere den modsatte tilgang. Trump-administrationen og republikanere i Kongressen har allerede angrebet de brændstoføkonomiske standarder for biler samt regler for mere effektive apparater. Nu vakler også nogle demokrater i deres støtte til energibesparelser.

Resultatet er, at mens datacentre sluger enorme mængder strøm, og ekstremt vejr samt et aldrende elnet driver priserne opad, svækker nogle politikere ét af de mest effektive redskaber til at holde regningerne nede og beskytte forbrugerne mod prisudsving.

I Maryland ventes den demokratiske guvernør Wes Moore eksempelvis at underskrive lovgivning, der reducerer statens mål for emissionsreduktion. Det vil betyde, at elværkerne skal bruge mindre på energibesparelser, og samtidig fjerne en gebyrsats, som forbrugerne betaler på deres regninger. Politikere i regionen er

Kilde: Grist