Demokraternes seneste kritik af Walmart og andre store virksomheder for at ansætte medarbejdere, der modtager offentlige ydelser som Medicaid, er baseret på en fundamental misforståelse. Argumentet lyder, at virksomheder som Walmart burde hæve lønninger og tilbyde sundhedsforsikring, da de ellers profiterer af det amerikanske skattesystem. Men denne påstand holder ikke vand – og kan i værste fald skade de lavtlønnede, som forslaget ellers sigter mod at hjælpe.
Medicaids rolle i det amerikanske sundhedssystem
Medicinad er et offentligt sundhedsprogram for lavindkomstgrupper, og det er ikke et subsidium til store virksomheder. Alligevel foreslår flere amerikanske delstater, herunder New Jersey og Colorado, at pålægge virksomheder en afgift for hver medarbejder, der modtager Medicaid. Formålet er at finansiere programmet bedre, men konsekvensen bliver sandsynligvis det modsatte: Lavtlønnede ansatte kommer til at betale prisen.
Forslaget bygger på den antagelse, at virksomheder som Walmart bevidst holder lønninger kunstigt lave, fordi medarbejderne alligevel får offentlig støtte. Men denne teori er blevet modbevist af forskning. Da Obamacare i 2014 udvidede Medicaid til millioner af nye modtagere, fik økonomer mulighed for at undersøge, hvordan programmet påvirkede lønninger. Resultaterne var entydige: Ingen undersøgelser viste, at Medicaid førte til lavere lønninger hos arbejdsgivere.
Medicaid giver arbejdere mere magt – ikke mindre
Økonomisk teori understøtter også, at Medicaid og andre sociale ydelser styrker arbejderes forhandlingsposition. Når staten sikrer basale behov som sundhed og fødevarer, kan medarbejdere tillade sig at sige nej til dårligt betalte job og vente på bedre løntilbud. Omvendt tvinger fattigdom arbejdere til at acceptere enhver beskæftigelse, uanset løn og arbejdsvilkår.
Med andre ord: Offentlige ydelser som Medicaid er med til at hæve lønninger, ikke sænke dem. At beskylde virksomheder for at udnytte systemet er derfor både misvisende og skadeligt. Det risikerer at skabe en farlig præcedens, hvor delstaterne straffer virksomheder for at ansætte lavtlønnede medarbejdere – samtidig med at de fastholder et sundhedssystem, som progressive ellers ønsker at reformere.
Farlige konsekvenser for lavindkomstansatte
De nye skatteforslag i New Jersey og Colorado er blot begyndelsen. Hvis flere delstater følger trop, risikerer vi en kædereaktion, hvor virksomhederne enten:
- Reducerer antallet af ansatte for at undgå afgiften,
- Flytter jobs til delstater uden sådanne regler, eller
- Øger automatisering for at minimere antallet af lavtlønnede stillinger.
Ingen af disse løsninger kommer lavindkomstansatte til gode. Tværtimod vil de miste jobs eller blive tvunget til at acceptere endnu dårligere arbejdsvilkår. Samtidig fastholdes et sundhedssystem, hvor arbejdsgivere i stedet for staten bærer ansvaret for medarbejdernes sundhedsforsikring – et system, som progressive ellers har kritiseret for at være ineffektivt og uretfærdigt.
"At pålægge virksomheder en afgift for at ansætte lavtlønnede medarbejdere er som at straffe en person for at have en sygdom. Det løser ikke problemet – det forværrer det."
En misforstået kritik med alvorlige følger
Demokraternes kritik af "virksomhedsvelferd" er ikke blot forkert – den er farlig. Den bygger på en forsimplet forståelse af, hvordan sociale ydelser og lønninger fungerer i praksis. I stedet for at straffe virksomheder for at ansætte lavtlønnede medarbejdere, bør politikerne fokusere på at hæve den generelle lønniveau og sikre, at alle arbejdere – uanset arbejdsgiver – har adgang til ordentlig sundhedsforsikring.
Medicaid er ikke et subsidium til store virksomheder. Det er et sikkerhedsnet for de mest sårbare i samfundet. At omdefinere det som "virksomhedsvelferd" er ikke blot en fejlslutning – det er en politisk blindgyde, der risikerer at skade dem, forslaget ellers sigter mod at hjælpe.