Rige venstrefløjspolitikere vinder opbakning blandt progressive

En overraskende ny heltefigur har vundet opbakning blandt amerikanske venstrefløjsaktivister: hedgefond-milliardæren Tom Steyer, der stiller op som guvernørkandidat for Demokraterne i Californien. Steyer, der tidligere har været kendt for sin klimapolitik og kritiske holdning til store penge i politik, har nu vundet ros fra grupper som Our Revolution og California Nurses Association.

Disse grupper, der traditionelt har været skeptiske over for milliardærer, ser nu Steyer som en kandidat, der kan repræsentere deres interesser bedre end det traditionelle demokratiske establishment. Selvom Steyer har brugt over 132 millioner dollars af sin egen formue på valgkampagner, har han formået at overbevise venstrefløjen om, at han er den mest progressive blandt de seriøse kandidater.

Andre rige kandidater med venstrefløjsopbakning

Steyer er ikke alene. Flere andre rige politikere har også vundet opbakning fra progressive vælgere:

• JB Pritzker, guvernør i Illinois og arving til Hyatt-hotelkæden, har imponeret venstrefløjen med sin progressive politik siden han tiltrådte embedet. Han overvejer nu et præsidentkandidatur i 2028.
• Ro Khanna, kongresmedlem fra Californien med en formue på over 232 millioner dollars, bliver ofte nævnt som en potentiel præsidentkandidat i 2028 i den såkaldte "Bernie-linje".
• Saikat Chakrabarti, tidligere medarbejder i betalingsfirmaet Stripe, har opbygget støtte blandt venstrefløjen i sin kampagne om at efterfølge Nancy Pelosi i Repræsentanternes Hus.

Denne udvikling er bemærkelsesværdig, fordi den kommer på et tidspunkt, hvor mange progressive har været bekymrede over indflydelsen fra store donorer og milliardærer i amerikansk politik. Kritikken har været særlig skarp efter dommen i Citizens United-sagen, der tillod ubegrænset pengeindsamling til valgkampe.

Alligevel ser det ud til, at nogle progressive vælgere nu er villige til at give rige kandidater en chance, hvis de lover at repræsentere venstrefløjens interesser. Dette rejser spørgsmålet: Kan milliardærer virkelig være en del af løsningen på problemet med økonomisk ulighed og politisk indflydelse?