Virginia-domstolen begår alvorlig fejl i afgørelse om valgkredsændringer

En afgørelse fra Virginias højesteret har sat skub i debatten om politisk manipulation af valgkredse. Med stemmerne 4-3 blev delstatens nyligt vedtagne kongreskredse kasseret – kredse, der var designet til at give Demokraterne fire ekstra pladser ved det kommende mellemvalg. Baggrunden var et forsøg på at modvirke republikanske valgkredsændringer i Texas og andre røde stater.

Men afgørelsen hviler på en tvivlsom juridisk begrundelse. Både flertal og mindretal i sagen Scott v. McDougle fokuserede på betydningen af ordet ”valg” i Virginias forfatning. Ingen af parterne formåede dog at fremlægge en overbevisende argumentation, da begge sider kunne henvise til ordbøger, historiske kilder og tidligere præcedens for at støtte deres synspunkt.

Ifølge juridiske eksperter var det en fejl, at dommerne ikke stillede et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er formålet med den relevante bestemmelse i forfatningen? I stedet endte sagen med to lange og komplicerede meninger, der kredsede om en definition, som tilsyneladende varierer alt efter sproglig og historisk kontekst.

Hvad stod der egentlig i forfatningen?

Sagen drejer sig om en bestemmelse i Virginias forfatning, der regulerer, hvordan forfatningsændringer gennemføres. Processen kræver, at delstatsforsamlingen stemmer for at foreslå en ændring. Derefter skal forsamlingsmedlemmerne stemme igen ”efter det næste almindelige valg til Repræsentanternes Hus”. Hvis ændringen godkendes to gange af to på hinanden følgende forsamlingsperioder, sendes den til folkeafstemning. Hvis et flertal af vælgerne stemmer ja, bliver ændringen en del af forfatningen.

I 2020 blev denne proces brugt til at indføre anti-gerrymandering-regler. Men i år godkendte vælgerne en midlertidig ændring, der tillod delstaten at genoptegne kongreskredse for at modvirke republikanske manipulationer andre steder i landet.

Flertal: Tidlig afstemning berøvede vælgere deres ret

Flertallet i højesteret hævdede imidlertid, at den midlertidige ændring var ugyldig. Begrundelsen var, at delstatsforsamlingen havde foreslået ændringen i oktober 2025, efter at tidlig afstemning allerede var begyndt. Ifølge flertallet havde omkring 1,3 millioner vælgere allerede afgivet deres stemme, før forslaget blev fremlagt. Dermed var de blevet berøvet muligheden for at stemme på lovgivere, der modsatte sig ændringen, mener dommerne.

Denne argumentation er imidlertid problematisk, fordi den bygger på en snæver tolkning af forfatningens ordlyd. Eksperter påpeger, at bestemmelsen om ”efter det næste almindelige valg” ikke nødvendigvis refererer til selve afstemningsprocessen, men snarere til den politiske kontekst, hvor ændringen foreslås.

Hvad betyder det for fremtidige valgkredsændringer?

Afvisningen af de nye kongreskredse sender et signal om, at Virginias højesteret er villig til at blokere forfatningsmæssige ændringer, der strider mod dens fortolkning af lovteksten – uanset de politiske konsekvenser. Dette kan få betydning for andre delstater, der forsøger at indføre lignende anti-gerrymandering-foranstaltninger.

Samtidig rejser afgørelsen spørgsmål om, hvorvidt domstole bør have det sidste ord i spørgsmål, der i høj grad er politiske. Retssystemet bør ikke blive et redskab til at blokere demokratisk beslutningstagning, mener kritikerne.