I denne uge blev jeg endnu engang vidne til, hvordan falske sundhedspåstande spreder sig på internettet. Det sker på samme måde som under coronapandemien: Mine følgere sender mig links og screenshots med misinformation.
Det begyndte med overskrifter om et påstået hantavirus-udbrud forbundet med ekspeditionsskibet MV Hondius. Kort efter strømmede direkte beskeder ind på min profil. Én af dem indeholdt et screenshot fra en texansk læge, som blev kendt under Covid-19 for at promovere ivermectin. Hun hævdede allerede, at ivermectin også ville virke mod hantavirus.
Dette er ikke en isoleret hændelse. Det er et velkendt mønster i spredningen af sundhedsmisinformation. Når en ny sygdom eller et udbrud dukker op, følger falske rygter og uprøvede behandlinger hurtigt efter. Sociale medier bliver fyldt med påstande, der ofte bygger på halv- eller falske facts, og som kan have alvorlige konsekvenser for folks sundhed.
Eksperter understreger, at det er afgørende at verificere informationen, før man deler den. Sundhedsmyndigheder som Statens Serum Institut og WHO opfordrer til at stole på officielle kilder og undgå at sprede ubekræftede påstande.
Misinformation om hantavirus er blot det seneste eksempel på, hvordan falske nyheder kan sprede sig lynhurtigt. Det er vigtigt at være kritisk over for de informationer, man støder på online, og altid dobbelttjekke kilderne, inden man deler dem videre.