Forsker: Voldsudsættelse med skydevåben øger risikoen for kroniske smerter

I 2019 blev Mia Tretta, dengang gymnasieelev på Saugus High School i Santa Clarita, Californien, ramt i maven af et skud fra en .45-kaliber pistol affyret af en medelev. To elever mistede livet under angrebet, herunder hendes bedste veninde, mens to andre blev såret. Da hun senere begyndte på Brown University, oplevede hun endnu en traumatisk hændelse: I december 2025 blev universitetet ramt af en skoleskyder, mens hun sad og læste til eksamen i sit kollegieværelse. Da meddelelserne om den aktive skytte strømmede ind, mærkede hun pludselig den gamle smerte fra skuddet i maven.

Den nu 20-årige Tretta kalder fænomenet for ”fantomsyndrom efter skud” – en tilstand, der minder om fantomsmerter hos amputerede. Hun oplever det, når hun er ekstremt stresset.

"Det lyder vanvittigt at sige, at jeg første gang var den heldige, fordi jeg overlevede, selvom jeg blev ramt. Anden gang var jeg heldig, fordi jeg var blot få gader væk,"

Hun repræsenterer en lille, men voksende gruppe unge, der har oplevet mere end én skoleskyderi. Samtidig understøtter hendes historie resultaterne af en ny undersøgelse fra Rutgers University, der dokumenterer en klar sammenhæng mellem eksponering for skydevåben og kroniske smerter.

Forskning: Skydevåben øger risikoen for kroniske smerter

Studiet, offentliggjort i BMC Public Health i januar, viser, at både direkte og indirekte eksponering for skydevåben er forbundet med højere forekomst af kroniske smerter blandt amerikanske voksne. Forskerne undersøgte seks former for vold med skydevåben:

• At blive ramt af et skud
• At blive truet med våben
• At høre skud
• At være vidne til en skydning
• At kende en ven eller familiemedlem, der er blevet ramt
• At kende en person, der har begået selvmord med skydevåben

Baseret på en national undersøgelse blandt 8.009 personer fandt forskerne, at 23,9% oplevede smerter næsten dagligt, mens 18,8% rapporterede svære smerter. Daniel Semenza, der stod i spidsen for undersøgelsen, forklarer, at traumer efter skydevåben påvirker både krop og sind på lang sigt.

"Din krop reagerer på posttraumatisk stress, som om det sker igen og igen. Det er en konstant påmindelse om det, du har været igennem,"

Kroppen husker traumet

Tretta har gennemgået flere operationer for at fjerne skuddet, og senere fik hun en nerveblokade for at lindre de vedvarende smerter. Alligevel sidder skudfragmenter stadig i hendes krop, og hun er blevet diagnosticeret med psoriasisgigt – en kronisk lidelse, der giver hævelse, smerter og stivhed i leddene.

"Siden skydningen har jeg levet med kroniske smerter, immunsvækkelser og fysiske forandringer. Hver gang jeg får feber, er det en helt anden oplevelse end for andre – jeg ryster ukontrollabelt, og det gør ondt at røre ved min arm,"

Undersøgelsen fra Rutgers University understreger, hvor vigtigt det er at forstå de langsigtede konsekvenser af skydevåben – ikke kun for de direkte ofre, men også for vidner og pårørende. For Mia Tretta er smerten en konstant påmindelse om det, hun har overlevet, men også en drivkraft til at kæmpe for forandring.