I årtier udvidede havisen omkring Antarktis sig, trods stigende globale temperaturer. Men i 2016 indtraf en brat og dramatisk nedgang, som endnu ikke er blevet vendt. Nu har forskere fundet forklaringen ved hjælp af avancerede dybhavsrobotter. Resultatet peger på en kombination af stigende saltholdighed, kraftige vinde og opstigende varmt vand fra dybet.
Havisens forsvinden har vidtrækkende konsekvenser. Hvis hele Antarktis’ isdække smelter, vil det hæve verdenshavene med op til 58 meter. Derfor er det afgørende at forstå de mekanismer, der styrer havisens udvikling.
Robotterne afslører havets hemmeligheder
Forskere fra Stanford University har ledet et nyt studie, der kaster lys over mysteriet. Ved hjælp af et netværk af Argo-flyder – torpedoformede robotter på størrelse med et menneske – har de indsamlet data om temperatur og saltholdighed i havet omkring Antarktis. Robotterne dykker tusindvis af meter ned, før de vender tilbage til overfladen for at sende data via satellit.
Denne teknologi har gjort det muligt at kortlægge havets tilstand over årtiers tid og identificere de afgørende faktorer bag havisens pludselige kollaps.
Saltholdighed og lagdeling skabte varmeophobning
Normalt er havets overflade varmere end dybet, men omkring Antarktis er forholdene omvendte. Den iskolde luft afkøler overfladen, mens varmere vand strømmer under isen. Indtil 2016 førte øget nedbør til, at overfladevandet blev mindre saltet, mens vandet under forblev salt og tungt. Dette skabte en lagdeling, der forhindrede varmen i at stige op og smelte isen.
I stedet blev varmen fanget i dybet, hvor den akkumulerede sig over årtier. Da kraftige vinde derefter skubbede overfladevandet væk fra Antarktis, blev det opbyggede varme vand tvunget op og førte til den pludselige smeltning af havisen.
Klimændringer forstærker effekten
Forskerne mener, at de kraftige vinde sandsynligvis er blevet forstærket af klimaforandringer. Når atmosfæren bliver varmere, opstår der større temperaturforskelle, hvilket kan intensivere vindene og ændre deres mønstre. Earle Wilson, hovedforfatter på studiet og polar-oceanograf ved Stanford University, forklarer:
«En af de vigtigste konklusioner fra undersøgelsen er, at havet spiller en afgørende rolle i at regulere, hvordan havisens udvikling varierer fra år til år og årtier.»
Selvom forskerne endnu ikke har fastslået, hvor stor en del af ændringerne der skyldes naturlig variation, er det klart, at menneskeskabte klimaforandringer forstærker processen.
Hvad betyder dette for fremtiden?
Opdagelsen understreger, hvor vigtigt det er at overvåge Antarktis nøje. Havisens forsvinden påvirker ikke blot det lokale økosystem, men har også globale konsekvenser for havniveauer og klimaet. Forskere arbejder nu på at integrere disse nye data i klimamodeller for bedre at forudsige fremtidige ændringer.
«Vi er nødt til at forstå, hvordan havet og atmosfæren interagerer for at kunne forudsige, hvordan havisen vil udvikle sig i de kommende årtier,» siger Wilson.