Fødevaretilbagekald er faktisk en god ting – her er hvorfor

I de seneste måneder har Trader Joe’s fjernet tusindvis af pakker med foccacia-brød og frosne stegte ris fra hylderne på grund af mistanke om henholdsvis metal- og glasfragmenter. Hvis det får dig til at tænke to gange, før du køber andre populære varer som cookie butter eller Everything But the Bagel-crackere, er du ikke alene.

Trader Joe’s skriver på sin hjemmeside, at virksomheden tager sådanne sager «meget alvorligt – personligt, endda». Men ifølge kokken Monti Carlo, som analyserer fødevaretilbagekald på sin Substack, har antallet af tilbagekald været så højt i efteråret, at det næsten var umuligt at følge med. Hun nævner blandt andet en listeria-udbrud i færdigretter med pasta, et botulisme-udbrud i modermælkserstatning fra ByHeart og tilbagekald af visse pølser og pølse-på-stick-produkter på grund af mulige træstykker i dej.

«Man må spørge sig selv: Hvad foregår der egentlig?» siger Carlo. Ifølge eksperter er svaret kompliceret.

Systemiske problemer i fødevaresikkerheden

De seneste år har fødevaresikkerheden i USA været præget af uro. Sidste efterår førte en 43 dage lang regeringslukning til, at over 30.000 medarbejdere ved Department of Health and Human Services blev hjemsendt. Det forsinkede både kommunikationen fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og fødevareinspektioner.

Derudover blev der i 2025 fyrets 3.859 medarbejdere fra FDA og 2.499 fra CDC som led i en omstrukturering under Robert F. Kennedy Jr.’s ledelse. Målet var at spare penge, men konsekvensen blev, at tusindvis af epidemiologer og fødevaresikkerhedseksperter mistede deres job. Ifølge eksperter vil det ikke fjerne fødevarebårne sygdomme, men blot gøre det sværere at opdage dem.

Selvom det endnu ikke er helt klart, hvordan lukningen og fyringerne vil påvirke fødevaresikkerheden på længere sigt, er det tydeligt, at tabet af tusindvis af medarbejdere skaber revner i et allerede skrøbeligt system.

I en artikel fra marts 2025 skriver Consumer Reports, at fødevaresikkerhedseksperter både inden for og uden for myndighederne er enige om, at «fødevaresikkerhedsprogrammets budget allerede var utilstrækkeligt til at udføre den nødvendige tilsyn, før den nye administration overtog».

Hvem overvåger hvad – og hvordan?

I USA er ansvaret for fødevaresikkerhed opdelt mellem flere myndigheder:

• USDA’s Food Safety and Inspection Service regulerer kød- og fjerkræprodukter og foretager ofte løbende inspektioner.
• FDA har ansvaret for alle andre fødevarer og besøger typisk hvert anlæg kun én gang om året. Det betyder, at meget af det daglige tilsyn overlades til fødevareproducenterne selv.
• Statlige og lokale sundhedsmyndigheder er ofte de første til at opdage sygdomsudbrud og fastslå, om de er fødevarebårne. Nogle gange får FDA disse myndigheder til at udføre inspektioner, men hovedansvaret ligger hos FDA, når det kommer til detailhandel.
• Hvis sygdomstilfælde i forskellige stater viser sig at være forbundet, træder CDC ofte til for at koordinere undersøgelser og kontakte de relevante myndigheder.

Det er et skrøbeligt system, der bliver endnu mere ustabilt, når ressourcerne svinder ind.

Tilbagekald er en nødvendighed – ikke en fejl

Selvom nyheder om fødevaretilbagekald kan virke alarmerende, er de faktisk et tegn på, at systemet fungerer. De afslører potentielle farer, før de når forbrugerne, og sikrer, at producenter tager ansvar. Uden sådanne tilbagekald ville antallet af fødevarebårne sygdomme sandsynligvis være langt højere.

Eksperter understreger, at det nuværende system har brug for mere støtte og ressourcer for at kunne håndtere de udfordringer, der opstår. Først da kan fødevaresikkerheden i USA blive mere robust og pålidelig.