Hvor træerne plantes er afgørende for klimaet – mere end antallet

Genplantning af skove anses ofte som en effektiv måde at bekæmpe klimaforandringer på. Men ifølge ny forskning publiceret i Communications Earth and Environment er det ikke blot antallet af plantede træer, der betyder noget – placeringen er mindst lige så vigtig.

Forskere fra ETH Zürich har undersøgt, hvordan forskellige genplantningsscenarier påvirker den globale temperatur. Ledende forsker Nora Fahrenbach forklarer, at den hidtidige antagelse om, at "jo flere træer, desto bedre", ikke holder vand. "Vi kan ikke bare plante en billion træer og forvente køling. Det viser sig at være en misforståelse," siger hun.

Tre scenarier – tre forskellige resultater

Forskerne sammenlignede tre forskellige genplantningsscenarier for at vurdere effekten af træernes placering på både lokal og global temperatur:

• Scenario 1: Genplantning af 926 millioner hektar, primært i troperne og subtroperne, resulterede i en global afkøling på 0,25°C frem mod år 2100.
• Scenario 2: Genplantning af 894 millioner hektar, herunder store områder i de nordlige tempererede og polare egne, førte til en afkøling på blot 0,13°C.
• Scenario 3: Strategisk genplantning på blot 440 millioner hektar, hovedsageligt i troperne og subtroperne, opnåede samme afkølingseffekt på 0,13°C – på trods af at det dækkede mindre end halvt så stor et areal som de to andre scenarier.

Resultaterne viser tydeligt, at geografien er afgørende for genplantningens klimamæssige effekt.

Fysiske og kemiske effekter påvirker klimaet globalt

Forskerne modellerede alle tre scenarier med de samme parametre: Træerne blev plantet mellem 2015 og 2070 og forblev stabile indtil 2100. Men genplantning påvirker ikke blot det lokale klima – effekterne breder sig over hele kloden.

Alle tre modeller identificerede områder med potentiale for genplantning, herunder det østlige USA, Amazonas, Congo-bækkenet og det østlige Kina. Derimod viste polare regioner i den nordlige halvkugle sig at have begrænset effekt på den globale temperatur.

Forskerne fandt også betydelige temperaturændringer i Atlanterhavet og Det Indiske Ocean som følge af atmosfæriske forandringer skabt af genplantningen. Dette illustrerer, at træplantning et sted kan have vidtrækkende konsekvenser globalt.

Disse lokale og globale effekter kan forklares gennem to centrale mekanismer:

• Biogeokemiske effekter: Træer absorberer CO₂ fra atmosfæren, hvilket reducerer drivhuseffekten.
• Biogeofysiske effekter: Ændringer i jordoverfladens egenskaber, såsom albedo (refleksionsevne). For eksempel vil træer i sneklædte områder absorbere mere varme, da de mørkere overflader reducerer refleksionen af sollys.

Disse processer kan både føre til afkøling og opvarmning, afhængigt af placeringen. Derfor er det afgørende at forstå begge mekanismer for at vurdere, om en given genplantning vil have en nettoafkølende eller opvarmende effekt.

"Vi kan ikke bare plante træer, hvor det er praktisk muligt. Placeringen er altafgørende for, om genplantningen bidrager til at bremse klimaforandringerne eller forværrer dem."
– Nora Fahrenbach, forsker ved ETH Zürich

Konklusion: Strategisk genplantning er nøglen

Forskningen understreger, at effektiv klimaindsats gennem genplantning kræver mere end blot at maksimere antallet af plantede træer. Det handler om at vælge de rette områder – primært troperne og subtroperne – hvor træerne kan bidrage til både lokal og global afkøling.

Fremtidige klimastrategier bør derfor integrere denne viden for at sikre, at genplantningsprojekter leverer den ønskede effekt og ikke utilsigtet forværrer klimaforandringerne.