Højesteret afgør snart, hvor vidt geofence-warrants kan række

Den amerikanske Højesteret skal mandag høre mundtlige argumenter i en sag, der kan sætte en stopper for regeringens brug af geofence-warrants. Disse warrants giver myndighederne mulighed for at kræve data fra alle enheder, der befandt sig inden for et bestemt område i en given tidsperiode.

Sagen, Chatrie v. The United States, er den første større sag om Fjerde Tillægsrettens anvendelse siden 2018. Den handler om, hvorvidt geofence-warrants overtræder borgernes ret til privatliv, da de potentielt kan give myndighederne adgang til data fra tusindvis af enheder på én gang.

John Villasenor, juridisk professor ved UCLA og senior fellow ved Brookings Institution, kalder det et spørgsmål om et redskab, der ville have været utænkeligt for få årtier siden: »Man kan effektivt undersøge alle telefoner, der for eksempel befinder sig i et bestemt område i en given periode.«

Både konservative og liberale fortalere for borgerrettigheder har sluttet op om den tiltalte, Okello Chatrie, hvilket efterlader regeringen med færre støtter i sagen. Chatrie blev dømt for et bankrøveri i 2019, efter at politiet havde brugt et geofence-warrant til at skaffe data fra Google om brugere i et bestemt område og tidsrum. Disse data blev derefter indsnævret til at omfatte Chatrie.

I Kongressen har både demokrater og republikanere udtrykt bekymring for geofence-warrants. Demokrater frygter, at de kan bruges til at spore kvinders adgang til abortklinikker, mens republikanere er bekymrede for, hvordan de kan anvendes til at overvåge personer knyttet til stormen på Capitol den 6. januar 2021.

Retssystemet er delt i spørgsmålet om geofence-warrants lovlighed. Google har siden stoppet lagringen af lokationsdata i skyen og flyttet dem direkte til brugernes enheder. Alligevel mener fortalere for Chatrie, at sagen kan få betydning for andre typer digitale optegnelser, såsom økonomiske data, søgehistorik og chatbot-registreringer.

Brent Skorup, juridisk fellow ved Cato Institute, udtaler: »Vi mener, det er vigtigt, at domstolene får det rigtigt. Domstolene bør anerkende, at vi har en ejendomsret til mange af vores digitale optegnelser. Hvis regeringen kan skaffe sig disse optegnelser uden et warrant, bliver Fjerde Tillægsrettens beskyttelse af privatliv og ejendomsret næsten meningsløs.«

Den amerikanske regering hævder imidlertid, at Chatrie frivilligt havde aktiveret Googles lagring af sin lokationshistorik, og at indsamlingen af data ikke adskiller sig væsentligt fra andre spor, såsom dækspor eller fodaftryk. I en skriftlig indlægelse hedder det: »Borgere har generelt ingen rimelig forventning om privatliv i oplysninger, de videregiver til en tredjepart, som derefter videregiver dem til regeringen.«

32 statsadvokater og en række juridiske eksperter støtter regeringens synspunkt. I sagen Carpenter v. The United States fra 2018 begrænsede Højesteret imidlertid anvendelsen af den såkaldte tredjepartsdoktrin, som regeringens argument i Chatrie-sagen bygger på.