Japan griber ind for tredje gang i år

Japans regering har endnu engang grebet ind i valutamarkedet for at styrke yen. Ifølge rapporter brugte landet omkring 35 milliarder dollar på at købe yen, hvilket pressede dollaren ned med næsten 3% til 155,5. Bank of Japan (BOJ) har bekræftet, at beløbet stemmer overens med markedets data.

Hvis Japans finansministeriums månedlige rapport bekræfter interventionen, bliver det den største officielle yen-styrkelse siden 2004 og den første i næsten to år. Interventionen kommer på et tidspunkt, hvor yen har været under stærkt pres og nåede en top på 160,7 over for dollaren den 29. april.

Inflation og oliepriser driver yenens fald

BOJ forventer, at inflationen eksklusive fødevarer vil ligge mellem 2,5% og 3,0% i det regnskabsår, der starter i 2026. Økonomer forudser, at inflationen vil accelerere igen på grund af stigende oliepriser og en svag yen, der gør import dyrere. Hele 95% af Japans råolie leveres gennem Hormuzstrædet, og BOJ forventer, at Dubai-olie vil stige til mellem 70 og 80 dollar pr. tønde.

Den politiske tolerance for at importere inflation, mens yen svækkes, har imidlertid grænser. Disse grænser blev overskredet denne uge, da USD/JPY faldt fra 160,7 til 155,5 efter interventionen.

Renten og carry trade

BOJ fastholdt sin officielle rente på 0,75% den 28. april, men tre medlemmer af bestyrelsen stemte for en renteforhøjelse til 1,0%. Samtidig fastholdt USA’s centralbank, Federal Reserve, sin rente på 3,50%-3,75% dagen efter. Denne renteforskel på omkring 275-300 basispoint er hovedårsagen til, at carry trade med yen fortsat er attraktivt.

Yen er fortsat billig at låne, sammenlignet med amerikanske obligationer, hvilket gør det fristende for investorer at placere kapitalen i højereafkastende aktiver. Interventionen alene uden en rentetilpasning giver dog kun en midlertidig løsning.

Forventninger til fremtidige renteforhøjelser

Ifølge en undersøgelse fra Reuters forventer 65% af økonomer, at BOJ vil hæve renten til 1,0% inden udgangen af juni 2026. Yderligere renteforhøjelser er planlagt gennem 2027.

Hvorfor yen er et globalt problem

Ifølge Bank for International Settlements (BIS) stod yen for 16,8% af alle valutahandler i verden i 2025. En undersøgelse fra august 2024 viste, at yen-finansierede carry trades udgjorde omkring 250 milliarder dollar, inden de blev reduceret. UBS anslår, at det samlede beløb var tæt på 500 milliarder dollar, og at kun halvdelen var blevet afviklet på det tidspunkt.

En separat rapport fra BOJ påpegede, at yen-gæld finansierer balanceudvidelse hos hedge fonde og finansielle mellemled, der investerer i aktiver langt fra det japanske marked. Ifølge CFTC’s positionsdata fra den 21. april havde spekulative fonde 80.220 lange kontrakter og 148.717 korte kontrakter i CME yen-futures. De korte positioner steg med over 16.000 kontrakter på en uge.

Når yen pludselig styrkes, skal de korte positioner dækkes, og de aktiver, der blev finansieret med yen, skal reduceres. Dette kan føre til markedsuro og påvirke aktiver som Bitcoin.

Nøgletal: Bank of Japan vs. Federal Reserve

Mål Bank of Japan Federal Reserve
Politikrente 0,75% 3,50%–3,75%
Seneste rentebeslutning 28. april 2026 29. april 2026
Nuværende renteforskel Rundt 275–300 basispoint
Politisk bias Tre medlemmer stemte for 1,0% rente Fastholdt renten

Hvad betyder dette for carry trade?

Den store renteforskel mellem Japan og USA holder yen billig at låne og amerikanske aktiver relativt attraktive. Dette driver yen-finansierede carry trades, hvor investorer låner i yen for at investere i højereafkastende aktiver. Interventionen alene løser imidlertid ikke det underliggende problem, da renteforskellen fortsat gør carry trade attraktivt.

Eksperter advarer om, at Bitcoin-handlere kan blive ramt, hvis yen styrkes yderligere, da mange investorer bruger yen til at finansiere kryptohandel.