Kawasaki KH400: Den gode motorcykel, der aldrig blev taget alvorligt

Da den lilla Kawasaki KH400 gled gennem et sving og accelererede smidigt ned ad den næste lige strækning, var det første tanke: En rigtig god motorcykel. Den var hurtig, lydhør og nem at køre – egenskaber, der allerede var blevet fremhævet, da modellen blev lanceret for et halvt århundrede siden. Men det var også en af dens største problemer.

I begyndelsen af 1970’erne havde Kawasaki opbygget sit ry på kraftfulde, højlydte og upræcise to-takts tripler som H1 (500cc) og H2 (750cc). Disse maskiner var hurtige i lige linjer, men havde dårlig håndtering og bremsning. I USA, hvor disse modeller var særligt populære, var det netop acceleration fra stoplysene, der tiltrak køberne – og brændstof var så billigt, at det høje forbrug ikke var et problem. Derudover var de røgende, brølende motorer en del af charmen.

Men midt i 70’erne begyndte holdningerne at ændre sig, også i USA. Miljømyndighederne skærpede kravene til udstødningsgas, og i 1975 måtte den legendariske H2 750 trække sig tilbage. Mindre modeller som S1 (250cc) og S2 (350cc) blev også ramt af de nye regler. Da S3’en (400cc) erstattede S2’en i 1974, var effekten faktisk lavere på trods af større slagvolumen.

Kawasaki stod over for et dilemma. For at overholde de nye emissionskrav måtte KH400’en, som kom på markedet i 1976, blive mindre kraftfuld og mere civiliseret. Motoren var teknisk set den samme som i S3’en, men fik elektronisk tænding i stedet for kontaktpunkter og nye lyddæmpere i indsugningssystemet og udstødningen. Disse ændringer reducerede effekten med 4 hk til 38 hk ved 7000 omdrejninger. I Tyskland, hvor reglerne var endnu strengere, blev effekten yderligere reduceret med 2 hk.

Designet og chassiset forblev stort set uændret, så KH400’en beholdt S3’ens karakteristiske rundede benzintank og asymmetriske udstødningssystem. Men hvor de tidligere modeller var blevet rost for deres aggressive og uforudsigelige natur, blev KH400’en nu beskrevet som venlig, behagelig og pålidelig – egenskaber, der dengang blev anset for at være mangel på karakter.

I dag, 50 år senere, er KH400’en blevet en kultmotorcykel blandt entusiaster. Dens pålidelighed, gode håndtering og behagelige køreegenskaber har vist sig at være mere værdifulde end det aggressive image, som Kawasaki oprindeligt havde sat sit navn på. Den er måske ikke den hurtigste eller mest spektakulære motorcykel nogensinde, men den er en af de mest sympatiske.