Når lidelsen er pointen: At eje og køre i en klassisk bil med udfordringer

Buddhisterne mener, at livet er lidelse. De fleste mennesker ville sandsynligvis nikke genkendende til det. For mig er det imidlertid ejerskabet af en klassisk bil, der udgør lidelsen – og det er netop derfor, jeg elsker det.

For nylig investerede jeg $30.000 og 13 måneder i at restaurere en 1976 International Scout Traveler. I den proces gennemgik jeg en eksistentiel krise, tømte min bankkonto og pådrog mig adskillige skader, herunder brandsår fra svejseslag og flere lacerationer. Da restaureringen endelig var færdig i juni sidste år, tog jeg på en 575 miles lang offroad-tur langs McGrew Trail i Oregon – en af de hårdeste ruter i staten. Turen var ikke uden problemer, men for mig var det den mest givende oplevelse i mit liv.

For at forklare, hvorfor dette var så meningsfyldt, må jeg tage dig med tilbage til maj 2024 og til byen Bend i Oregon, hvor det hele begyndte.

Købt uden at se bilen

Jeg købte Scouten uden at have set den – noget, enhver erfaren bilkøber ville fraråde, og noget jeg selv altid har advaret andre imod. Det burde sige dig en hel del om mit dømmekraft.

Bilen var annonceret på både Craigslist og eBay med nogle få, dårlige fotos. Annoncen lød, at den havde ny radiator, ny carburetor og nyt dobbelt udstødningssystem. Jeg talte med sælgeren og forsøgte at prutte prisen ned, men han var ikke til at rokke. Til sidst blev vi enige om en pris, og jeg kørte tre timer sydpå til Bend for at hente en bil, jeg aldrig havde rørt ved og vidste meget lidt om.

Den kom med en to-hjulstransportvogn – endnu et advarselssignal, som jeg burde have taget alvorligt. Elektronikken virkede ikke, men det havde jeg på forhånd accepteret. Jeg kunne klare det og alt andet, bilen kastede efter mig, tænkte jeg.

Jeg lastede Traveleren og kørte et par gader gennem Bend for at spise frokost ved en food truck-pavillon. Noget føltes dog forkert med vægtfordelingen, så jeg standsede for at justere den. For at gøre det måtte jeg flytte Scoutens transferkasse ud af neutral og ind i to-hjulstræk høj. Jeg greb fat i gearstangen og trak den. Den føltes underligt gummiagtig, så jeg trak den tilbage for at mærke, hvor den befandt sig i transferkassen. Pludselig gik den i stykker i min hånd, og en metallisk klapren lød fra under bilen. Gearstangens forbindelse var gået i stykker, og Traveleren var nu låst i 4-høj, hvilket gjorde det umuligt at slæbe den.

Jeg stod midt i en parkeringsplads i Bend med en bil, jeg ikke kunne transportere. Jeg ringede til sælgeren, som med forudsigelig ligegyldighed svarede: »Øv, det er da skidt. Nå, held og lykke med det!« Med mit værktøj var jeg i stand til at fjerne bilens bageste drivaksel, og efter at have smidt den bag i bagsædet, kunne jeg slæbe den nye og stadig mere problemfyldte bil hjem på kun forhjulene – med bagakslen hængende efter.