OpenAI foreslår 'rigdomsfond' i stedet for grundindkomst – men er det løsningen?

Mens tech-virksomheder advarer om masseautomatisering og enden på arbejdet, som vi kender det, har OpenAI – skaberen af ChatGPT – offentliggjort et omfattende politisk dokument. Det skitserer, hvordan superintelligent AI bør styres, når den en dag bliver en realitet.

Bag det højtflyvende sprog gemmer sig imidlertid en velkendt problematik: En magtfuld virksomhed, der foreslår, at de rigeste skal have frie hænder til at bestemme, hvordan de fattigste skal forsørges.

Dokumentet indledes med en advarsel – ironisk nok – om, at superintelligent AI kan koncentrere rigdom hos få selskaber. Løsningen på dette problem, på et tidspunkt hvor næsten 48 millioner amerikanere lider af sult, er et såkaldt offentligt rigdomsfond. Dette fond skal give alle borgere en andel i den AI-drevne økonomiske vækst.

I stedet for at udvide eksisterende løsninger som en universel grundindkomst eller arbejdsløshedsforsikring, foreslår OpenAI altså, at befolkningens velfærd knyttes til tech-branchens svingende økonomi.

Hvordan fungerer forslaget?

Ifølge OpenAI bør beslutningstagere og AI-virksomheder samarbejde om at etablere fondet. Dette fond skal investere i langsigtede aktiver, der kan drage fordel af væksten i både AI-selskaber og andre virksomheder, der anvender AI-teknologi. Afkastet fra fondet skal udbetales direkte til borgerne, så flere kan deltage i gevinsterne ved AI-dreven vækst – uanset deres økonomiske udgangspunkt.

Er det en sikker løsning?

Problemet er imidlertid, at en markedsøkonomi ikke garanterer konstant vækst – selvom vi en dag skulle opnå superintelligens. Hvad sker der, hvis tech-virksomhederne pludselig oplever dårlige kvartaler? Hvad hvis AI-systemer beslutter at overtage kontrollen over økonomien?

Arbejdere har brug for mere end blot en fond, der er afhængig af tech-branchens overskud. De har brug for universel sundhedspleje, adgang til frisk mad og boliger, der ikke svinger med aktiemarkedet. Disse løsninger er ikke en utopisk fantasi – de er allerede en realitet i de fleste velstående demokratier, og det kræver ikke superintelligent AI.

Kritikken vokser

OpenAIs forslag kommer på et tidspunkt, hvor debatten om AI’s indvirkning på samfundet bliver stadig mere intens. Kritikere hævder, at virksomhedens løsning er for risikabel og ikke adresserer de reelle udfordringer, som arbejdere og fattige står overfor.

Mens OpenAI forsøger at præsentere sig som en progressiv aktør, minder forslaget mere om en måde at fastholde magt hos de få på bekostning af de mange.