Pioner inden for social robotik: Maja Matarić skaber ny standard for menneske-maskine-interaktion

Da Maja Matarić begyndte sin karriere inden for robotik, eksisterede det felt, hun ønskede at arbejde med, endnu ikke. Derfor var hun med til at skabe det selv. I 2005 var hun med til at definere det nye forskningsområde socialt assisterende robotik – en disciplin, der kombinerer robotteknologi med social interaktion for at yde støtte og terapi.

Som professor i datalogi, neurovidenskab og pædiatri ved University of Southern California (USC) i Los Angeles har Matarić specialiseret sig i at udvikle robotter, der kan kommunikere, spille og reagere på menneskers følelser. Disse robotter anvendes blandt andet til at hjælpe børn med autisme, studerende med angst og depression samt ældre med kognitive udfordringer.

Et af hendes mest lovende forskningsområder er brugen af kognitiv adfærdsterapi (CBT), hvor robotter assisterer patienter med at ændre negative tankemønstre og adfærd. Matarićs arbejde har gjort hende til en af de førende forskere inden for feltet, hvilket blev anerkendt i 2025, da hun modtog MassRobotics’ Robotics Medal.

Prisen, der uddeles af den amerikanske nonprofit-organisation MassRobotics, hylder kvindelige forskere, der bidrager til udviklingen af robotik. Organisationen tilbyder desuden startups arbejdspladser, prototyping-faciliteter og mentorordninger. Ved prisoverrækkelsen i Boston udtrykte Matarić sin glæde over anerkendelsen:

"Jeg har været heldig at modtage adskillige priser, som jeg er dybt taknemmelig for. Men MassRobotics-medaljen var noget særligt, fordi jeg kendte mindst halvdelen af personerne i lokalet. Alle smilte, og der var en stor følelse af kærlighed og fællesskab."

En opvækst med teknologi og kreativitet

Matarićs passion for teknologi begyndte tidligt. Hun voksede op i Beograd, Serbien, som datter af en ingeniør og en forfatter. Efter sin fars død, da hun var 16 år, flyttede hun sammen med sin mor til USA. Hendes far var med til at vække hendes interesse for ingeniørfaget, mens hendes onkel – en rumfartsingeniør – introducerede hende til datalogi.

Selvom Matarić altid har arbejdet inden for datalogi, identificerede hun sig ikke som ingeniør, før hun begyndte at undervise på USC. "Jeg har altid været ingeniør, men jeg havde ikke sat mig det mål på forhånd," fortæller hun. "Det er blot én af mange ting, jeg gerne vil formidle til unge mennesker: Du behøver ikke at have alle svarene på forhånd."

Fra studerende til pioner

Matarićs akademiske rejse begyndte på University of Kansas, hvor hun læste datalogi. Her blev hun introduceret til industriel robotik gennem en lærebog. Efter at have taget sin bachelorgrad i 1987 fortsatte hun sine studier ved MIT’s AI Lab (i dag CSAIL). Under sit første år på MIT mødte hun IEEE Life Fellow Rodney Brooks, en pioner inden for adfærdsbaseret robotik. Hans arbejde inspirerede hende så meget, at hun sluttede sig til hans laboratorium og skrev sin kandidatafhandling under hans vejledning.

Brooks’ forskning i, hvordan dyr bruger landemærker til at navigere, blev en væsentlig inspiration for Matarićs senere arbejde med sociale robotter. Hendes evne til at kombinere teknisk ekspertise med empati og menneskelig forståelse har gjort hende til en nøglefigur inden for social robotik.

I dag leder Matarić et forskningslaboratorium på USC, hvor hun og hendes team fortsætter med at udforske, hvordan robotter kan forbedre kommunikationen for børn med autisme og støtte mennesker med psykiske udfordringer. Hendes arbejde baner vejen for en fremtid, hvor teknologi og menneskelig interaktion smelter sammen på nye og innovative måder.