Private investeringer kan redde byer mod klimaforandringernes hærgen

Den 32 kilometer lange Afsluitdijk i Nederlandene har i næsten 100 år været landets vigtigste forsvarsværk mod havstigninger. Men efter årtier med slid krævede dæmningen milliardinvesteringer for at blive moderniseret. I stedet for at betale hele beløbet på én gang indgik den hollandske regering for ti år siden en 25-årig kontrakt med et konsortium af entreprenører. Aftalen gjorde det muligt at finansiere projektet gennem løbende betalinger – en model, der effektivt betød, at private midler blev brugt til et offentligt formål.

Nu advarer en ny rapport fra C40, en global organisation for byer, om, at byer verden over står over for en lignende udfordring. Klimatilpasning kræver hundredvis af milliarder dollars, men mange regeringer mangler midlerne. Rapporten præsenterer ti konkrete eksempler – fra Dakar i Senegal til Washington D.C. – på, hvordan byer kan samarbejde med private investorer for at finansiere nødvendige tiltag.

Privat kapital kan lukke finansieringsgab

Ifølge rapporten kan lav- og mellemindkomstlande alene komme til at mangle mellem 256 og 821 milliarder dollars til klimatilpasning inden 2050. Alligevel går mindre end 1 procent af den globale klimafinansiering til byers tilpasningsefforts. Problemet er, at tilpasning ofte ikke ses som en investering med umiddelbar økonomisk gevinst, i modsætning til eksempelvis energibesparelser eller reduktion af CO₂-udledning.

«Undgåelse af fremtidige skader er ikke en finansieringsstrøm, man kan tage med til banken på samme måde som energieffektivitet eller decarbonisering,» siger Dan Zarrilli, tidligere chef for New Yorks klimatilpasnings- og klimapolitik. «Projekterne skal være bankable – det vil sige, de skal kunne tiltrække private investorer.»

Kreative løsninger er nødvendige

Rapporten fra C40 fremhæver, hvordan byer kan strukturere projekter, så de både opfylder offentlige mål og tiltrækker private midler. Det er især vigtigt for byer med begrænset skattegrundlag eller lav kreditværdighed, påpeger Barbara Barros, global chef for klimatilpasningsfinansiering hos C40 og medforfatter til rapporten.

Ifølge Zurich Climate Resilience Alliance udgør private investeringer i dag blot 3 procent af klimatilpasningsbehovet i udviklingslande. Med de rette politiske tiltag kan dette tal stige til 15 procent. «Vi skal ændre narrativet og vise, at klimatilpasning ikke kun er en omkostning, men en mulighed for at skabe langsigtet værdi,» siger Barros.

Eksemplerne i rapporten viser, hvordan byer kan indgå partnerskaber med private aktører for at finansiere alt fra havdiger til grønne byrum. Afsluitdijk-projektet er blot ét eksempel på, hvordan sådanne samarbejder kan sikre både økonomisk bæredygtighed og klimasikkerhed.