RFK Jr. kæmper med at definere ultraforarbejdede fødevarer – og det kan blive en reguleringsmæssig udfordring

USA’s sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. har sat sig for at begrænse forbruget af ultraforarbejdede fødevarer som en del af sin sundhedspolitik under sloganet Make America Healthy Again. Men den største udfordring er ikke reguleringen – det er selve definitionen af, hvad en ultraforarbejdet fødevare egentlig er.

I februar lovede RFK Jr. på podcasten The Joe Rogan Experience, at der inden april ville foreligge en officiel føderal definition. »Hvert eneste produkt i supermarkedet vil få et mærke – måske grøn, gul eller rød – der viser, om det er sundt eller ej,« udtalte han. Men nu, flere måneder senere, er fristen overskredet, og der er stadig ingen klarhed. The New York Times skriver, at »bag lukkede døre er processen med at definere ultraforarbejdede fødevarer stadig til diskussion«. Myndighederne strides om, hvornår en endelig definition kan forventes.

»Det er ikke endeligt, før det er endeligt,« siger Calley Means, seniorrådgiver for RFK Jr., til avisen. Means understreger, at definitionen vil blive udarbejdet i samarbejde med forskere, embedsmænd og andre interessenter.

En ofte citeret model, som myndighederne overvejer at anvende, er Nova-systemet, udviklet af forskere ved Universitetet i São Paulo i Brasilien. Ifølge Nova defineres ultraforarbejdede fødevarer som »industrielt fremstillede produkter med tilsætning af flere ingredienser, herunder nogle uforarbejdede elementer som mælk, æg og kød – forudsat at de ikke indeholder tilsat salt, sukker, olie eller fedt«. Desuden indgår »tilsætningsstoffer for at forbedre smag og/eller bekvemmelighed«, hvilket kan omfatte fødevarer, der normalt ikke opfattes som usunde, såsom brød, pakket kød, fisk, grøntsager og modermælkserstatning.

Problemet med en så bred definition er imidlertid, at den ikke identificerer, hvilke ingredienser der potentielt udgør en sundhedsrisiko. Eksperter har svært ved at klassificere fødevarer i Nova-systemet, fordi det bygger på »beskrivende kriterier« og ikke giver mulighed for præcise fødevareklassifikationer. For eksempel er almindelig yoghurt blevet kategoriseret som minimalt forarbejdet – en betegnelse, der dækker fødevarer, hvor der er tilsat sukker, olie eller salt for at forlænge holdbarheden eller forbedre smagen. Men Nova-systemet betragter ikke-alkoholisk gæring, som er den proces, der fremstiller yoghurt, som et tegn på forarbejdning. På samme måde kategoriseres fødevarer med fuldkorn – som brød og morgenmadsprodukter – som ultraforarbejdede, selvom de er forbundet med en lavere risiko for kroniske sygdomme.

»At definere ultraforarbejdede fødevarer er som at definere, hvad der er en bil, og hvad der er en lastbil,« siger Jeffrey Singer, læge og kirurg, til magasinet Reason. »Begreberne ’ultraforarbejdet’ og ’forarbejdet’ er for brede, for uklare og bør opgives.« Han tilføjer: »Hvis vi ønsker at vide, hvad der kan skade os i maden, bør vi i stedet undersøge de specifikke ingredienser og deres mængder.«

Singer peger dermed på en central problemstilling i debatten om fødevareregulering: Selvom det er velkendt, at store mængder mættet fedt bør undgås, er det sjældent de enkelte ingredienser eller deres doseringer, der bliver undersøgt nærmere. I stedet fokuserer debatten ofte på overordnede kategorier, der ikke nødvendigvis afspejler de reelle sundhedsmæssige risici.